Avancerede læserfærdigheder blandt gymnasie- og hf-elever og deres prædiktionsværdi for elevernes udbytte

Undersøgelsen af unges og voksnes læsefærdigheder (Arnbak & Elbro, 1999) viste, at læsning af dagligdags tekster ikke var en god prædiktor for gymnasieelevers faglige standpunkt i slutningen af 1. g. Dermed adskilte gymnasieeleverne sig fra de øvrige uddannelsesgrupper i undersøgelsen. Der kan være mange årsager til den manglende sammenhæng blandt gymnasieelever. En mulighed er, at færdigheder i læsning af dagligdags tekster nok varierer blandt gymnasieelever, men at det ikke er en variation med særlig betydning for elevernes faglige niveau i gymnasiet. Projektet tog udgangspunkt i denne mulighed og søgte først at definere mere avancerede færdigheder i læseforståelse. Dernæst var det målet at vurdere variationen i disse mere avancerede færdigheder blandt elever i 1. g. og 1. hf og at se på den prædiktive validitet af færdighederne.

I en første fase af undersøgelsen gennemgik vi en række udbredte lærebøger til undervisningen i 1. g. og 1. hf for at identificere eventuelle krav om avancerede læsefærdigheder. Vi sammenholdt udvalgte teksters krav med den relevante internationale litteratur vedrørende bl.a. læsning af tekster til historie og biologi. Efter en længere række pilotundersøgelser endte vi med at fokusere på tre typer af avancerede læsefærdigheder: 1) at gennemskue en upålidelig fortæller (i en novelle), 2) at opfatte dobbeltheden i metaforer (i et digt) og 3) at få overblik over et dynamisk system (i en fagtekst om blodkredsløbet hos mennesker). De udvalgte tekster og opgaver (Arnbak & Elbro, 2000) er publiceret på Undervisningsministeriets hjemmeside. Knap 600 elever i 1. g. og 1. hf fra alle dele af landet deltog i efteråret 2000 i første del af hovedundersøgelsen.

Det viste sig, at opgaverne i hver af de tre avancerede læsefærdigheder havde en opgavehomogenitet, således at der var grundlag for at antage eksistensen af delvis uafhængige, afgrænselige færdigheder. Der viste sig også en langt større spredning i færdigheder end i undersøgelsen med dagligdags tekster. Som man måske kunne vente var eleverne i matematiske gymnasieklasser bedre til at løse opgaverne til biologiteksten; og eleverne i 1. hf klarede sig generelt dårligere end eleverne i 1. g. Resultatfordelingerne er publiceret til brug for skoler, der ønsker et sammenligningsgrundlag for deres elever (Elbro & Arnbak, 2001).

Ved efterundersøgelser efter 1.g, 2.hf og 3.g fandtes betydelige sammenhænge mellem elevernes læsefærdigheder i begyndelsen af den gymnasiale uddannelse og deres resultater ved den afsluttende eksamen. Desuden var der lidt dårligere læsefærdigheder blandt elever, der gik ud i utide. En række mere detaljerede sammenhænge mellem selvvurdering, køn og grenvalg og læseniveau blev også fundet - og kan have betydning både ved vejledning og i den introducerende undervisning.

Arnbak, E. & Elbro, C. (2000). Læsetekster til 1. g., 1. hf. mv. Tekster, opgaver og orientering for læreren. København: Center for Læseforskning og Undervisningsministeriet.

Arnbak, E. (2001). Læsetekster for Unge og Voksne. (Vejledning og Prøvetekst). Dansk psykologisk Forlag.

Elbro, C. (2004).Læse- og stavefærdigheder i 1. g og 1. hf – og deres sammenhænge med gennemførelse og resultater i de almengymnasiale uddannelser. Anden rapport fra en screening med Læsetekster for gymnasium, hf mv. København: Center for Læseforskning og Undervisningsministeriet.