Syntetisk tale som hjælp for læsehandicappede

Carsten Elbro, Ingelise Rasmussen & Birgitte Spelling

Denne rapport redegør især for en undersøgelse af, hvordan og med hvilket udbytte børn med store sproglige vanskeligheder kan bruge computer med syntetisk frembragt tale i læseundervisningen. Undersøgelsen blev gennemført i et samarbejde mellem to talepædagoger og en læseforsker. Et umiddelbart sigte var at udvikle og afprøve pædagogiske anvendelser af et nyt computerbaseret hjælpemiddel i undervisningen. Men det var desuden et ønske at kunne vurdere effekten af disse anvendelser. Spørgsmålet var i første omgang, om elever, der havde adgang til den syntetiske tale, fik mere ud af læseundervisningen end andre elever. Men derudover var det et spørgsmål, om hvilken form for talestøtte der var bedst.

Disse spørgsmål har indlysende pædagogiske relevans. Men de er desuden interessante fra et mere generelt (forskningsmæssigt og pædagogisk) synspunkt. Med computerstøttet undervisning er det nemlig muligt at gennemføre direkte sammenligninger af metoder og elementer i undervisningen - uden at lærerfaktoren bliver fuldstændig dominerende. Dermed kan undersøgelser af denne type vise sig at yde væsentlige og pålidelige bidrag også til undervisningen uden computerstøtte.

Den eneste pålidelige vej til indsigt i årsagsforbindelser er effektundersøgelser. Hvis man ønsker at verificere en teori om, hvad der er vigtige årsager i læseudviklingen, så er man nødt til at forsøge at ændre på dem og se, om ændringerne har de ønskede konsekvenser. I praksis betyder det, at udforskningen af årsagssammenhænge i læsningen forudsætter et samarbejde mellem læseforskere og læseundervisere. Læseforskeren kan konstruere nok så flotte teoretiske bygningsværker, men uden velplanlagt afprøvning i praksis ender de uvægerligt som luftkasteller. Og underviseren kan undervise efter nok så stærke forestillinger om og fornemmelser for, hvad der er godt for eleverne; men uden adgang til velbegrundede og ikke mindst veldokumenterede fornyelser, er risikoen for stagnation og indflydelse af tilfældige modeluner overhængende.

Det er ikke nogen enkel sag at gennemføre effektundersøgelser, ligesom det ikke er nogen enkel sag at undervise elever med store sproglige vanskeligheder i læsning. Derfor stod og faldt undersøgelsen med samarbejdet mellem pædagoger og læseforsker. Dette samarbejde har været godt, fordi det har været styret af et fælles mål og baseret på gensidig respekt for faglig indsigt og kunnen.

Elbro, C., Rasmussen, I. & Spelling, B. (1996). Syntetisk tale som hjælp for læsehandicappede. København: Læsepædagogen, Pædagogisk forskningsrapport nr. 56.