Gode og dårlige læsere efter 9. klasse

Første del af en efterundersøgelse

Carsten Elbro, Dorthe Haven & Birgit Dilling Jandorf

Her præsenteres nogle hovedresultater fra en igangværende efterundersøgelse af gode og dårlige læsere efter 9. klasse. I slutningen af 9. klasse blev læse- og stavefærdighederne undersøgt blandt 417 elever fra folkeskoler, efterskoler og en specialskole for ordblinde. Ved efterundersøgelsen et halvt år senere viste der sig meget store forskelle mellem en gruppe af de dårligste læsere (n = 53) og en gruppe middelgode læsere (n = 57), idet ingen af de dårlige læsere havde valgt en gymnasial uddannelse, hvorimod dette var tilfældet for godt halvdelen af de middelgode læsere. Desuden ønskede mange af de dårlige læsere, der var i gang med en erhvervsuddannelse, sig en mere praktisk lærlingeuddannelse. Derimod så de dårlige læsere mindst lige så lyst på mulighederne for at få deres ønskejob som de middelgode læsere. Den bedste enkelte prædiktor for de unges uddannelsesvalg var fonologisk omkodning vurderet ved læsning af nonord. Læsevanskeligheder blandt de unges forældre (især fædrene) var en bedre prædiktor for de unges læsefærdigheder (og valg af uddannelse og erhverv) end social status. Betydningen af forskelle i generelle intellektuelle færdigheder diskuteres. Undersøgelsen sætter streg under de sociale konsekvenser af dårlige læsefærdigheder. Og det anbefales at styrke undervisningstilbuddet til unge med læsevanskeligheder og at se nøje på tilgængeligheden og anvendelsen af tekster i de uddannelser, som unge med vanskeligheder typisk søger.

Elbro, C., Haven, D. & Jandorf, B.D. (1997). Gode og dårlige læsere efter 9. klasse. Første del af en efterundersøgelse. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 34, 19-42.