Læsefærdigheder blandt unge og voksne og deres betydning for uddannelse

En række kurser og uddannelser tiltrækker unge og voksne med mindre gode læsefærdigheder. Det gælder naturligvis læsekurser for voksne der oplever vanskeligheder med at forstå dagligdags tekster og med at meddele sig skriftligt. Men det gælder formentlig også for visse tekniske ungdomsuddannelser, at de tiltrækker unge, som først og fremmest ønsker sig en håndværksmæssig uddannelse, og som helst ville undgå yderligere skolegang (Elbro, Haven & Jandorf, 1997; Grønborg m.fl. 1994; Skov, 1995). Desuden må man forvente, at der er voksne i almen voksneuddannelse (AVU), som forsøger at indlede et uddannelsesforløb til trods for mindre gode læsefærdigheder. Imidlertid har det faktiske læseniveau aldrig været undersøgt og sammenlignet på tværs af forskellige uddannelser.

En mindst lige så stor mangel er, at læseniveauets faktiske sammenhæng med den uddannelsesmæssige succes aldrig har været undersøgt, så vidt vi ved. Ikke engang i den prominente OECD-undersøgelse af voksnes læsefærdigheder (SIALS) indgår der dokumentation for, at læsefærdigheder under et givet niveau faktisk er uddannelsesmæssigt eller socialt handicappende (OECD, 1997; Jensen & Holm, 2000). Så når der fx tales om, at 36 % eller 46 % af de voksne danskere læser ringere end OECD's minimum for funktionel læsefærdighed (275 point), så ved vi ikke, om disse voksne reelt er læsehandicappede.

En undersøgelse tog hul på disse to problemstillinger:

1) hvor godt læser unge og voksne i uddannelser, som formentlig tiltrækker en del dårlige læsere?

2) hvilken sammenhæng er der mellem læseniveau ved begyndelsen af uddannelsen og de faglige resultater senere? Er der læseniveauer, under hvilke der er tydelige tegn på begrænsninger i det faglige resultat?

773 unge og voksne fra fire forskellige amter deltog i undersøgelsen. Deltagerne kom fra følgende fem kurser og uddannelser: tekniske ungdomsuddannelser, gymnasiet, almen voksenuddannelse, læsekurser for voksne og kurser for voksne ordblinde. Deltagernes afkodningsfærdigheder og læseforståelse af dagligdags tekster blev undersøgt ved kursernes eller uddannelsernes start. Desuden blev deltagerne spurgt om deres baggrund og vurdering af egne læsefærdigheder med forskellige tekster. Cirka et halvt år senere blev deltagerne og deres lærere stillet spørgsmål om deltagernes faglige færdigheder og færdigheder med forskellige teksttyper. Lærerne oplyste også om elevernes evt. fravær fra undervisningen. Hvor det var muligt blev der også indhentet oplysninger om lærervurderinger i form af karakterer.

Undersøgelsen og dens resultater er fremlagt i foreløbig to rapporter (Arnbak & Elbro, 1999; Elbro & Arnbak, 2001). Vi fandt betragtelige forskelle i læsefærdigheder inden for alle uddannelsesgrupperne - med undtagelse af gymnasieeleverne. Og vi fandt ganske klare sammenhænge mellem læseniveau og faglige resultater. Det ser ud til, at ringe læsefærdigheder, især under ca. 10 percentilen, lægger et loft over elever og kursisters faglige resultater.

Elbro, C., Møller, S., & Nielsen, E. M. (1991). Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af 18 - 67-åriges læsning af dagligdags tekster. København: Projekt Læsning og Undervisningsministeriet.

Arnbak, E. & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning, Undervisningsministeriets forlag.

Arnbak, E. (2001). Læsetekster for Unge og Voksne. Et materiale til afdækning af unges og voksnes funktionelle læsefærdighed. Dansk psykologisk Forlag.