Forhåndsviden og indlæring fra tekst

Det er velkendt og veldokumenteret, at læseres forhåndsviden og forventninger til indholdet af en tekst spiller en rolle for udbyttet af teksten. Det er endda sådan, at visse vanskeligheder med at forstå tekster kan skyldes en mangelfuld (passiv) udnyttelse af forhåndsviden (Oakhill, 1994). Det er vel at mærke specifikke forståelsesvanskeligheder, som ikke skyldes vanskeligheder med afkodningen af ordene. Læsere kan i denne forstand være mere eller mindre passive. Det er derimod mindre velkendt og mindre veludforsket, om forhåndsviden i form af faste overbevisninger også kan virke blokerende for  læseforståelse (se fx Alvermann, Smith & Readence, 1985). Det er i hvert fald teoretisk set muligt, at en overdreven tillid til, hvad man allerede ved, kan betyde, at man ikke tilegner sig tekstens budskab. Så spørgsmålet er, om forhåndsviden spiller en rolle for mere end én dimension i tilegnelse af viden fra tekst. Kan læsere med læseforståelsesvanskeligheder være både passive og ubelærbare? Er der tale om to mere eller mindre uafhængige dimensioner?

I centerets regi har vi gennemført og rapporteret fra én undersøgelse af dette spørgsmål (Elbro & Arnbak, 2001). En anden undersøgelse er undervejs og omtales separat nedenfor. Den første undersøgelse var en posthoc-analyse af data fra den tidligere undersøgelse af unges og voksnes læsning af dagligdags tekster (Arnbak & Elbro,1999). Denne analyse var baseret på en ny gruppering af de originale 60 items. Grupperingen skilte mellem enkeltspørgsmål, der i varierende omfang kunne besvares ud fra forhåndsviden og almindelig omtanke ("vidensspørgsmål"), og spørgsmål, der havde overraskende, fx kontraintuitive svar ("overraskende spørgsmål"). Denne opdeling af items var baseret på en separat undersøgelse, hvor gode læsere besvarede alle 60 spørgsmål uden at have læst teksterne.

Det viste sig, at både vidensspørgsmål og overraskende spørgsmål prædicerede selvstændige dele af variationen i både unges og voksnes faglige resultater i uddannelsen. Det vil sige, at de to aspekter af udnyttelsen af baggrundsviden syntes at være delvis uafhængige – med hver sin betydning for, hvordan unge og voksne klarer sig i dansk i deres uddannelse. Med andre ord er læsere med aktiv anvendelse af forhåndsviden ikke nødvendigvis også læsere, der er gode til at lære nyt (og overraskende stof) fra tekster. Baggrundsviden og omtanke kan tilsyneladende også blokere for tilegnelsen af nyt stof. Hvis resultaterne holder, har de langtrækkende implikationer for undervisningen i læseforståelse.

Imidlertid var posthoc-analysen behæftet med usikkerhedsmomenter, især en manglende balance mellem spørgsmålstyper og tekster. Derfor har vi iværksat en ny undersøgelse, hvori sammenligningen af de forskellige spørgsmålstyper er en planlagt kontrast. Der er udviklet et nyt materiale til undersøgelsen; det er pilotafprøvet; og vi har indsamlet komplette datasæt fra godt 60 elever fra en handelsskole. For tiden er vi i gang med dataanalyserne.

Arnbak, E. & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning, Undervisningsministeriets forlag.

Elbro, C., & Arnbak, E. (2002). Components of reading comprehension as predictors of educational achievement. In E. Hjelmquist & C. von Euler (Eds.), Dyslexia and literacy (pp. 69-83). London: Whurr.