Børn, indskoling

Anna Steenberg Gellert har sammen med en gruppe engelske sprog- og læseforskere ved Leeds Universitet deltaget i forskningsprojektet Dynamic Assessment of Reading Test (DART), som blev finansieret af Nuffield Foundation og ledet af Hannah Nash. Projektet fokuserede på at afdække, hvorvidt forskellige dynamiske test kunne bidrage til tidlig udpegning af børn med indlæringsvanskeligheder inden for sprog og læsning.

Publikationer:

• Nash, H., Dixon, C., Clarke, P., Oxley, E., Gellert, A. S., & Weighall, A. (2024). Dynamic assessment of word learning as a predictor of vocabulary, reading comprehension and risk status for the Poor Comprehender reading profile. Reading and Writing.
• Nash, H., Clarke, P., Dixon, C., Oxley, E., Weighall, A., & Gellert, A. S. (2023). Can dynamic assessment predict reading development and be used to identify reading difficulties? Project Summary Report. University of Leeds. 
• Dixon, C., Oxley, E., Nash, H., & Gellert, A. S. (2023a). Does dynamic assessment offer an alternative approach to identifying reading disorder? A systematic review. Journal of Learning Disabilities, 56(6), 423-439.
• Dixon, C., Oxley, E., Gellert, A. S., & Nash, H. (2023b). Dynamic assessment as a predictor of reading development: a systematic review. Reading and Writing, 36,676-698.

Projektet kortlagde dansk praksis og international forskningsevidens for indsatser til gavn for indskolingselever med sprogforståelsesvanskeligheder. Sprogforståelsesvanskeligheder er vanskeligheder med at koble sprogligt udtryk (tale eller skrift) og betydning, uanset om sprogvanskelighederne skyldes udviklingsmæssige sprogforstyrrelser eller det sproglige miljø, herunder flersprogethed. Projektet blev gennemført for Børne- og undervisningsministeriet under ledelse af Nationalt Videncenter for Læsning. Mads Poulsen fra Center for Læseforskning stod for forskningskortlægningen sammen med Dorthe Klint Petersen og Rikke Vang Christensen.

Publikationer:

• Petersen, D. K., Poulsen, M., & Christensen, R. V. (2022). Forskningskortlægning af indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Nationalt Videnscenter for Læsning.

Forudsigelse af vanskeligheder med sprogforståelse i læsning i Hong Kong.

Projektet fulgte i 2018-2022 børn i Hong Kong fra sidste år i børnehaveklassen, hvor de fleste har lært at læse en del skrifttegn, til slutningen af 2. klasse.

Der var tre formål: (a) at finde tidlige kognitive og sproglige tegn allerede ved skolestarten på, om en elev vil få vanskeligheder med sprogforståelsen i læsning, (b) at kortlægge de kognitive profiler blandt elever med vanskeligheder med sprogforståelse i læsning, og (c) at udvikle en dækkende model for færdigheder i sprogforståelse i læsning – og at undersøge, om en model af læsning på kinesisk er almengyldig eller sprogspecifik.

Publikationer undervejs omfatter (1) forudsigelse af læseforståelse ud fra læsning af enkelte kinesiske skrifttegn, morfologisk opmærksomhed, og ordlæsning, (2) betydningen af tidlig læseforståelse og komponenter i læseforståelse for tilegnelse af ordforråd og ordlæsning.

Kontakt: Carsten Elbro.

Kernevanskeligheder i ordblindhed: fonemsyntese og/eller verbal indlæring?

Projektet drejede sig om kernevanskeligheder i ordblindhed: fonemsyntese og/eller verbal indlæring? Formålene var: (a) at undersøge betydningen af henholdsvis fonemsyntese (hvad siger ”b” + ”ø”?) og verbal indlæring (kan du huske lyden af bø?) for vanskeligheder med den første udvikling af afkodningsfærdigheder på både kort og længere sigt, (b) at undersøge om ortografisk regelmæssighed (”lydrethed”) har betydning for vægten af de to mulige forudsætninger – fonemsyntese og verbal indlæring.

Projektet er gennemført 2018-2022 i samarbejde med docent Barbara Arfé, Universitetet i Padova. Resultaterne har været/vil blive fremlagt ved internationale konferencer i Australien og Italien. En publikation er undervejs.

Kontakt: Carsten Elbro.

Årsagssammenhænge mellem vanskeligheder med at drage inferenser (slutninger) og vanskeligheder med læseforståelse. Projektet har til formål at undersøge årsagssammenhænge mellem inferensfærdigheder og læseforståelse blandt elever i Taiwan. Det skal blandt andet vurdere betydningen af ordkendskab (ordforråd, benævnelseshastighed, ordassociationer m.v.) for såvel inferensfærdigheder som læseforståelse. Det spænder over både indskoling og 8-12-åriges læsning. Projektet forløb i 2017-2020.Projektansvarlig: professor Yuhtsuen Tzeng. Støttet af: Taiwan Ministry of Science and Technology. Kontakt: Carsten Elbro.

Projektet udvikler og afprøver testredskaber der skal gøre det muligt at følge udviklingen af skriftsproglige færdigheder blandt grønlandske elever i indskolingen og at identificere elever med mulig ordblindhed. Projektet er ledet af Uddannelsesstyrelsen i Nuuk og løber foreløbig frem til efteråret 2020. Mads Poulsen og Holger Juul er tilknyttet projektet som konsulenter.

Finansieret af Københavns Universitet, program of excellence.

Formålet med projektet er dels at finde væsentlige, tidlige forudsætninger for udvikling af læsehastighed i de første skoleår, dels at undersøge læsehastighedens betydning for udvikling af læseforståelse på mellemtrinnet. Finansieringen blev strakt fra 2009-2013, opr. planlagt til at dække udviklingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men vi har indsamlet væsentlige data helt op til begyndelsen af 5. klasse til belysning af flere forhold. Der er for det første en undersøgelse af betydningen af tidlig indsigt i ortografiske konventioner for læse‑ og staveudviklingen (se Veber Nielsen). For det andet undersøger vi forholdet mellem læsehastighed, automatiseringsgraden af ordafkodningen og læseforståelsen. Projektet har allerede givet anledning til en lang række publikationer og internationale konferencebidrag.

Udvalgte publikationer:

• Elbro, C., de Jong, P. F., Houter, D., & Nielsen, A.-M. V. (2012). From spelling pronunciation to lexical access: A second step in word decoding? Scientific Studies of Reading, 16(4), 341-359.
• Gellert, A. S., & Elbro, C. (2013). Do experimental measures of word learning predict vocabulary development over time? A study of children from grade 3 to 4. Learning and Individual Differences, 26, 1-8.
• Gellert, A. S. (in press). Does repeated reading predict reading development over time? A study of children from grade 3 to 4. Scandinavian Journal of Psychology.
• Juul, H., Poulsen, M., & Elbro, C. (accepted)  Separating speed from accuracy in beginning reading development. Journal of Educational Psychology.
• Nielsen, A.-M. V., & Juul, H. (2012). Frilæsning i 1. klasse - effekt på ordlæsning? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 49(1), 12-27.
• Nielsen, A.-M. V., & Poulsen, M. (2012). Hvad kan man bruge læsescreening til - og hvornår? Læsepædagogen, 60(4), 4-8.
• Poulsen, M., & Elbro, C. (2013). What's in a name depends on the type of name. The relationships between semantic and phonological access, reading fluency and reading comprehension. Scientific Studies of Reading, 17(4), 303-314.
• Poulsen, M., Juul, H., & Elbro, C. (in press). Multiple mediation analysis of the relationship between rapid naming and reading. Journal of Research in Reading(Preprint: DOI: 10.1111/j.1467-9817.2012.01547.x).

Forskere: Anna Steenberg Gellert (INSS) og Carsten Elbro (INSS).

Den centrale del af projektet blev gennemført som en langtidsundersøgelse af børn fra børnehaveklasse (2012) til og med slutningen af 2. klasse (2015). Undersøgelsen viste bl.a., at i slutningen af børnehaveklassen var en såkaldt dynamisk test af afkodning den bedste af de anvendte test til at forudsige elevernes ordafkodningsfærdigheder i slutningen af 2. klasse. Dette gjaldt ikke blot for elever med dansk som modersmål, men også for elever med dansk som andetsprog, hvor det ellers ofte er ekstra vanskeligt at vurdere, om de er i risiko for udvikling af ordafkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed). I den dynamiske afkodningstest bliver eleven præsenteret for et lille, konstrueret alfabet i form af tre nye symboler med tilhørende sproglyde. Eleven skal i løbet af testen forsøge at lære at læse nye ord (vrøvleord) skrevet med det konstruerede alfabet og kan undervejs få hjælp i form af gentagelser og feedback. Selv når man i forvejen kendte elevernes resultater på den slags test, som man traditionelt bruger til at udpege elever i risiko for udvikling af ordafkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed), bidrog den dynamiske afkodningstest med ekstra forudsigelsesværdi. Undersøgelsen viste altså, at hvis man allerede i slutningen af børnehaveklassen forsøger at udpege de elever, der har størst risiko for at udvise ordafkodningsvanskeligheder i slutningen af 2. klasse, bliver udpegningen mere sikker, hvis man også inddrager elevernes præstationer på den dynamiske afkodningstest.

Resultaterne af langtidsundersøgelsen danner grundlag for anbefalingerne i Vejledning til tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed), som sammen med det tilhørende testmateriale Ordblinderisikotest til elever i slutningen af børnehaveklasse og i løbet af 1. klasse stilles til rådighed for skolerne gennem Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Alle henvendelser vedr. testmaterialet skal rettes til ministeriets læringskonsulent Trine Nobelius (mail: trine.nobelius@stukuvm.dk).

Projektet blev ledet af lektor Anna Steenberg Gellert (Center for Læseforskning, Københavns Universitet) og gennemført i samarbejde med professor Carsten Elbro (Københavns Universitet) og seks skoler fra tre forskellige kommuner. Projektet blev igangsat på basis af en forskningsbevilling fra Trygfonden og desuden støttet økonomisk af Undervisningsministeriet samt Socialstyrelsen (Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri). 

Læs mere i projektrapporten.

Publikationer:

• Gellert, A. S. & Elbro, C. (under review). Try a little bit of teaching. A dynamic assessment of decoding as a kindergarten predictor of word reading difficulties at the end of Grade 1. Scientific Studies of Reading.
• Gellert, A. S. & Elbro, C. (2016). Rapport om projekt vedrørende tidlig identifikation af elever i risiko for udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder (herunder ordblindhed). København: Center for Læseforskning, Københavns Universitet.
• Gellert, A. S. & Elbro, C. (2015). Does a dynamic test of phonological awareness predict early reading difficulties? A longitudinal study from kindergarten through Grade 1. Journal of Learning Disabilities (online before print). doi: 10.1177/0022219415609185.
• Gellert, A. S. (2015). Dynamisk testning af ordafkodning. Læsepædagogen, 63(4), 4-7.
• Gellert, A. S. & Elbro, C. (2014). Kan en dynamisk afkodningstest i børnehaveklassen bidrage til at forudsige læsevanskeligheder i 1. klasse? Foreløbige resultater fra en langtidsundersøgelse. Nydanske Sprogstudier, 47, 9-38.

Ved Anne-Mette Veber Nielsen.

Ph.d.-projekt finansieret af Københavns Universitet.

Det overordnede formål med ph.d.-projektet er at opnå større indsigt i 1) betydningen af ortografisk viden (eksisterende viden om det ortografiske system) for stavefærdigheder og 2) sammenhængen mellem ortografisk viden og ortografisk indlæring under selvstændig læsning. Til det formål gennemføres tre delstudier. Det empiriske grundlag for delstudie 1 og 2 er et langtidsstudie gennemført af Center for Læseforskning, der har fulgt en stor gruppe børn fra slutningen af 0. klasse til og med 5. klasse. I 5. klasse blev 140 elever testet med en række test herunder tre test af forskellige typer ortografisk viden. Det empiriske grundlag for delstudie 3 er en træningsundersøgelse gennemført som led i ph.d.-projektet med deltagelse af 42 elever fra 3. klasse inddelt i en eksperiment- og en kontrolgruppe.

Delstudie 1: Hovedformålet med dette studie er at undersøge, i hvilken udstrækning variation i stavefærdigheder i begyndelsen af 5. klasse kan forudsiges af en række mål fra slutningen af 0. klasse (fonemopmærksomhed, bogstavkendskab, RAN, fonologisk korttidshukommelse og visuel-verbal indlæring), når man kontrollerer for tidlige stavefærdigheder (begyndelsen af 2. klasse). Dvs. hvorvidt nogen af de tidlige mål er specifikt relateret til senere faser i staveudviklingen.

Delstudie 2: Ortografisk viden menes at være af afgørende betydning for udviklingen af konventionelle stavefærdigheder. Ortografisk viden inddeles ofte i en leksikal komponent kaldet ordspecifik (viden om de unikke bogstavfølger der udgør skrevne ord) og en subleksikal komponent kaldet general (viden om hvordan bogstaver typisk kombineres i ord). Formålet med dette studie er at undersøge, hvorvidt en yderligere komponent kaldet viden om betingede stavemønstre (fx viden om udtalen af bogstavfølgerne –eppe og –ippe som i steppe og slippe) kan forklare unik variation i samtidig stavefærdighed hos danske elever i 5. klasse.   

Delstudie 3: Hovedformålet med dette studie er at undersøge, hvorvidt viden om betingede stavemønstre indlært gennem kortvarig staveundervisning kan støtte ortografisk indlæring af nye ord, der indeholder trænede stavemønstre, under selvstændig læsning. De nye ord er indlejret i korte tekster, og hver deltager læser hvert ord fire gange. Få dage efter læsningen måles graden af ortografisk indlæring.

Publikationer:

• Nielsen, A-M., V. (2014). Ortografiske færdigheder og den tidlige læseudvikling, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2), 66-84
• Nielsen, A. V. (under udgivelse). Ortografiske færdigheder og den tidlige læseudvikling. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.

Finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Forsker: Mads Poulsen og Stine Torup Jensen

Læs om projektet på Mads Poulsens forskerprofil.

En langtidsundersøgelse af sproglige færdigheder og den tidlige læseudvikling blandt ca. 80 børn af forældre med dysleksi og ca. 80 børn af normaltlæsende forældre. Børnene er fulgt fra begyndelsen af børnehaveklassen indtil begyndelsen af 3. klasse. Der var to hovedformål med projektet:

• at undersøge mulige sammenhænge mellem sproglige færdigheder hos førskolebørn og børnenes senere læseudvikling og eventuel ordblindhed,
• at undersøge muligheden for at forebygge læsevanskeligheder ved hjælp af en særligt tilrettelagt undervisning i sproglyde i børnehaveklassen. 

Børnene, der deltog i undersøgelsen, begyndte i 7. klasse i 2000 og 2001, og dette gav en enestående mulighed for at undersøge sammenhænge mellem tidlige sproglige færdigheder og senere læseforståelse. I begyndelsen af 7. klasse deltog børnene derfor igen i en læseundersøgelse, denne gang med læseforståelse, ordkendskab og stavefærdigheder i fokus. Undersøgelsen viste tydelige, positive spor af den forebyggende indsats i børnehaveklassen syv år tidligere.

(Støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og Rebekka fonden, 1992-1997; en opfølgning er devis støttet af NOS-S (1998-2000).

Publikationer:

• Elbro, C., Nielsen, I. & Petersen, D. K. (1994). Dyslexia in adults: Evidence for deficits in non-word reading and in the phonological representation of lexical items. Annals of Dyslexia, 44, 205-226.
• Borstrøm, I. & Petersen, D. K. (1996). På vej til den første læsning. Fonologisk opmærksomhed. København: Alinea.
• Elbro, C. (1996). Early linguistic abilities and reading development: A review and a hypothesis. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 8, 453-485.
• Elbro, C. (1996b). Kan man forudsige ordblindhed? Mål & Mæle, 19(2), 16-25.
• Borstrøm, I. & Elbro, C. (1997). Prevention of dyslexia in kindergarten: Effects of phoneme awareness training with children of dyslexic parents. In C. Hulme & M. Snowling (Eds.), Dyslexia: Biology, cognition and intervention (pp. 235-253). London: Whurr.
• Petersen, D. K. & Borstrøm, I. (1997). Kan man forebygge ordblindhed i børnehaveklassen? Mål & Mæle, 20 (4), 22-30.
• Elbro, C., Borstrøm, I. & Petersen, D. K. (1998). Predicting dyslexia from kindergarten. The importance of distinctness of phonological representations of lexical items. Reading Research Quarterly, 33 (1), 36-60.
• Elbro, C. (1998). Reading-listening discrepancy definitions of dyslexia. In P. Reitsma & L. Verhoeven (Eds.), Problems and interventions in literacy development (pp. 129-146). Dordrecht: Kluwer.
• Petersen, D. K. & Elbro, C. (1999). Pre-school prediction and prevention of dyslexia: A longitudinal study with children of dyslexic parents. In T. Nunes (Ed.), Learning to read: An integrated view from research and practice. Dordrecht: Kluwer.
• Petersen, D. K. (2000). What do you get if you add /mmm/ to ice? Training phoneme awareness in kindergarten: An intervention study with children og dyslexic parents. In N. Badian (Eds.), Prediction and prevention of reading failure (pp. 249-275). Timonium: York Press, Inc.
• Elbro, C., & Petersen, D. K. (2004). Long-term effects of phoneme awareness and letter name training.  An intervention study with children at risk of dyslexia. Journal of Educational Psychology, 96(4), 660-670.
• Elbro, C., & Scarborough, H. S. (2004). Early prediction. In T. Nunes & P. Bryant (Eds.), Handbook of Children's Literacy (pp. 340-360). Dordrecht: Kluwer.
• Elbro, C., & Scarborough, H. S. (2004). Early intervention. In T. Nunes & P. Bryant (Eds.), Handbook of Children's Literacy (pp. 361-381). Dordrecht: Kluwer.

Projektets formål var at bidrage til forklaringen af den internationalt set store spredning i danske børns læsefærdigheder i 3. klasse. Det fulgte ca. 200 klasser (ca. 3500 elever) i de første tre skoleår og fokuserede på materialer, metoder og lærerkvalifikationer. Dataindsamlingen er foretaget af de skolepsykologiske rådgivningskontorer. (Støttet af Undervisningsministeriet 1995-1999).

Publikationer:

• Elbro, C., Hansen, E., Mejding, J., Pagaard, J. & Raahauge, J. (1993). Råd til bedre læsning. Det rådgivende udvalgs rapport om læsefærdighed. København: Undervisningsministeriet.
• Elbro, C., Birkvig, H., Jensen, C., Riis, J., Skovgaard-Petersen, V. & Winge, M. (1994). Dansk- og historiebøger. En gennemgang og vurdering af udbredte undervisningsmaterialer til dansk og historie på folkeskolens mellemtrin og til dansk i ungdomsuddannelserne. København: Undervisningsministeriet.
• Borstrøm, I., Petersen, D. K. & Elbro, C. (1997). Midtvejsrapport fra projekt om valg af læsebogssytem og den første læseudvikling. Projekt Læsning. Københavns Universitet.
• Borstrøm, I., Petersen, D. K., & Elbro, C. (1999). Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse? København: Center for Læseforskning, Undervisningsministeriets forlag. Rapporten findes også på Undervisningsministeriets hjemmeside.

At lære at læse og stave er ikke nødvendigvis den samme opgave i forskellige skriftsprog. Ikke bare kan sproglige strukturer være meget forskellige fra sprog til sprog (den gennemsnitlige ordlængde, stavelsernes opbygning, sætningsleddenes rækkefølge osv.). Der kan også være store forskelle på ortografier, dvs. den måde sprogene gengives på i skriften. Udtalen af bogstaver i dansk og engelsk er fx langt mindre entydig end udtalen af bogstaver i islandsk og finsk (Juul 2001). 

I en igangværende undersøgelse følges udviklingen af læsefærdigheder i løbet af første skoleår i Danmark og en række andre europæiske lande (bl.a. Skotland, Island, Finland og Sverige). I den danske del deltager børn fra tre forskellige førsteklasser. Undersøgelsen fokuserer på højtlæsning af ord som ligner hinanden på tværs af de deltagende sprog mht. struktur, hyppighed og nogle gange også betydning.

En forløber for den igangværende undersøgelse (Seymour, Aro og Erskine 2003) tydede på at danske og skotske børn er længere om at blive sikre ordlæsere end børn i andre lande. Denne forskel kan have sammenhæng med det faktum at både den danske og den engelske ortografi er relativt svært tilgængelige.

I en sammenligning af specifikke stavefærdigheder hos danske og islandske børn i 3. og 4. klasse fandt vi også forskelle der kan skyldes ortografiens indflydelse (Juul og Sigurðsson 2004, under udgivelse). Islandske børn beherskede brugen af dobbeltkonsonant langt tidligere end danske børn. Og islandske børn lavede langt færre reduktionsfejl end danske når de skulle repræsentere konsonantgrupper (så som spr, skj, sm og bl).

Publikationer:

• Juul, H. og B. Sigurðsson (under udgivelse). Orthography as a handicap? A direct comparison of spelling acquisition in Danish and Icelandic. Scandinavian Journal of Psychology.
• Juul, H. og B. Sigurðsson (2004). Ortografien som handicap? Stavetilegnelse i Rødovre og Reykjavík. NyS, 32, 67-88.
• Seymour, P. H. K., M. Aro og J. Erskine (2003). Foundation literacy acquisition in European orthographies. British Journal of Psychology, 94, 143-174.
• Juul, H. (2001). Fra analfabet til avanceret ortografibruger. Danske Studier, årg. 2001, 85-113.

I dette projekt undersøgte vi børns sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen, hhv. årgang 2004 og 2007. Årgang 2004 deltog i en opfølgende undersøgelse i 2. klasse med fokus på læsefærdigheder. Projektet blev gennemført for Undervisningsministeriet.

Resultaterne er beskrevet i tre rapporter:

• Juul, H. (2008). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen – en sammenligning af årgang 2004 og 2007. Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. 32 sider.
• Juul, H. (2007). Sproglige færdigheder og læseudvikling. En undersøgelse af danske børn fra starten af børnehaveklassen til 2. klasse. Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. 71 sider.
• Juul, H. & Elbro, C. (2005). Sproglige færdigheder ved starten af børnehaveklassen. Rapport om en undersøgelse gennemført for Undervisningsministeriet efteråret 2004. Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. 68 sider.

Samt i denne lille artikel:

• Juul, H. (2008). Sprogtestning ved starten af børnehaveklassen. Logos. Audiologopædisk Tidsskrift, nr.53, side 4-8.

Projektet indeholder en effektundersøgelse med børnehaveklassebørn med risiko for læsevanskeligheder. Børnene til undersøgelsen er udvalgt på baggrund af en screening af 824 børn i begyndelsen af børnehaveklassen. De 86 børn, der blev udvalgt til at deltage i undersøgelsen, havde dårlige sproglige forudsætninger for den fonologiske opmærksomhedstræning og senere læse- og staveundervisning. 41 af disse børn modtog en særlig udtaletræning i løbet af børnehaveklassen som supplement til den fonologiske opmærksomhedstræning. De resterende 45 børn fulgte udelukkende den almindelige undervisning i børnehaveklassen. Træningen varede 12 uger. Halvdelen af træningen foregik i små grupper med en specialundervisningslærer, mens den anden halvdel af træningen foregik som enkeltmandsundervisning ved computeren. Hovedformålet med udtaletræningen er at se, om det er muligt at forbedre børns lydlige repræsentationer af ord og efterfølgende undersøge, om disse forbedrede lydlige repræsentationer også har effekt på børnenes fonologiske opmærksomhed og senere læsefærdighed. Børnene i undersøgelsen begyndte i 1. klasse i august 2004, så undersøgelsen er endnu ikke afsluttet. (Projektet finansieres udelukkende af Oak Foundation).

Publikationer:

• Borstrøm, I. & Petersen, D. K. (1996). På vej til den første læsning. Fonologisk opmærksomhed. København: Alinea.
• Elbro, C. (1996). Early linguistic abilities and reading development: A review and a hypothesis. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 8, 453-485.
• Elbro, C., Borstrøm, I. & Petersen, D. K. (1998). Predicting dyslexia from kindergarten. The importance of distinctness of phonological representations of lexical items. Reading Research Quarterly, 33 (1), 36-60.
• Petersen, D. K. (2000). What do you get if you add /mmm/ to ice? Training phoneme awareness in kindergarten: An intervention study with children of dyslexic parents. In N. Badian (Eds.), Prediction and prevention of reading failure (pp. 249-275). Timonium: York Press, Inc.
• Petersen, D. K. (2003). Fokus på udtalen – et nyt dansk forskningsprojekt. Nyt om Ordblindhed, nr. 37.
• Petersen, D. K. (2004). Distinkthedstræning i børnehaveklassen, hvorfor og hvordan? Nyt om Ordblindhed, nr. 38.

I dette projekt er der udviklet og afprøvet test til afdækning af ordblindhed blandt børn og unge med begrænset dansk ordforråd. Anna Steenberg Gellert har stået for den empiriske del af projektet i samarbejde med Mette Stidsen og Carsten Elbro ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. Projektrapport om den gennemførte udvikling og afprøvning, analyseresultater samt forslag og anbefalinger er afleveret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Børne- og Undervisningsministeriet, men endnu ikke offentliggjort. Den videre proces og tidspunktet for udsendelse af nyt testmateriale afhænger af Børne- og Undervisningsministeriet. Alle spørgsmål vedrørende dette skal rettes til Ministeriet.