3.-6. klasse

Projektet Kortlægning og afprøvning af metoder og materialer til undervisning af elever med afkodnings- og stavevanskeligheder var finansieret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og blev gennemført i 2021-2024 under ledelse af Bettina Buch, Professionshøjskolen Absalon. Fra Center for Læseforskning deltog Holger Juul og Anna Steenberg Gellert.

Læs mere om projektet.

Publikationer:

• Holger Juul, Stine F. Engmose og Bettina Buch (2025). Afprøvning af undervisning for mellemtrinselever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder. Studier i læreruddannelse og -profession, 10(1), s. 39-63. DOI: 10.7146/lup.v10i1.150441.
• Juul, H., Gellert, A.S., Petersen, D.K. & Engmose, S.E. (2023). Indsatser for elever med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder. Hvad siger forskningen? Viden om Literacy, 33, 114-121.
• Juul, H., Gellert, A.S., Petersen, D.K. & Engmose, S.E. (2023). Undervisning af elever i 3. og 4. klasse med lettere afkodnings- og stavevanskeligheder. Hvad kan anbefales? Rapport om forskningskortlægning. Center for Læseforskning, Københavns Universitet. ISBN 978-87-91267-08-6. 74 s.

I dette projekt er der udviklet og afprøvet test til afdækning af ordblindhed blandt børn og unge med begrænset dansk ordforråd. Anna Steenberg Gellert, Mette Stidsen og Carsten Elbro fra Center for Læseforskning har stået for den empiriske del af projektet. Testmaterialer og projektrapport om den gennemførte udvikling og afprøvning er afleveret til Børne- og Undervisningsministeriet, som har finansieret projektet.

Publikationer:

• Gellert, A. S., Elbro, C., & Stidsen, M. (2024). Rapport om projekt vedrørende udvikling og afprøvning af ordblindetest til elever med begrænset dansk ordforråd. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

Udsendelse af nyt testmateriale afhænger af Børne- og Undervisningsministeriet. Alle spørgsmål vedrørende dette skal rettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Freja gav Johanne paraplyen, fordi hun ikke ville være våd. Hvem er "hun"?

En serie af undersøgelser har bidraget med indsigt i, hvad der sker, når elever på mellemtrinnet har svært ved at forstå tekster. Undersøgelserne har brugt korte tekster med personlige referencer – som "hun" i titlen ovenfor. Elever med vanskeligheder i sprogforståelse i læsning har sværere end deres klassekammerater ved at gennemskue sådanne personlige referencer. Det er særlig tydeligt, når der er flere mulige personer (referenter) i den foregående del af teksten. Så forsøger eleverne med vanskeligheder at gætte ud fra nogle enkle principper, som fx at den førstnævnte person må være hovedpersonen og den, der refereres til.

Undersøgelserne er gennemført fra 2014 og frem i samarbejde med Hakima Megherbi og Alix Seigneuric fra Université Sorbonne Paris Nord, Frankrig, og Jane Oakhill fra University of Sussex, UK.

Kontakt: Carsten Elbro.

Publikationer:

• Elbro, C., Oakhill, J., Megherbi, H., & Seigneuric, A. (2017). Aspects of anaphor resolution as markers of reading comprehension: The role of antecedent variability. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 30(4), 813-827. doi:10.1007/s11145-016-9702-4
• Seigneuric, A., Elbro, C., Oakhill, J., & Megherbi, H. (2024). Children’s understanding of referential nominal metaphors: a path to the heart of text comprehension. Discourse Processes, 1-16. doi:10.1080/0163853X.2024.2379217

Projektet Få Forståelsen med udviklede og afprøvede undervisning med fokus på at få skoleelever på mellemtrinnet til at forholde sig aktivt til deres forståelse af de tekster, de læser i undervisningen, og anvende konkrete strategier, når forståelsen halter. Projektet byggede videre på erfaringer fra projektet Fra undervisning til selvindlæring (også kendt som Tag ordet med dig), som blev gennemført af Center for Læseforskning i 2016-2019.

Projektet var finansieret af A.P. Møller Fonden og blev gennemført i 2020-2024 af Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Holger Juul fra Center for Læseforskning var medlem af projektets forskergruppe.

Læs mere om projektet.

Publikationer:

• Juul, H. Petersen, D.K., Daugaard, H.T. & Nielsen, A.-M. V (2024): Do you know what you don’t know? A new measure of word familiarity monitoring. Poster-præsentation, Society for the Scientific Study of Reading, 31^st Annual Meeting, Copenhagen, Denmark, July 10-13, 2024.
• Hanne Trebbien Daugaard & Holger Juul. Læsekrav i fagtekster til 5.-6. klasse. Foredrag, konferencen Ord22, København, 14.-15. september 2022.

Inferensdragning i læsning fungerer i to dimensioner. 1) Læseren har behov for at forbinde direkte udtrykte informationsdele i teksten. 2) Læseren har behov for at aktivere relevant baggrundsviden og integrere denne i tekstens manifeste udsagn. At begge dimensioner udvikles, er en forudsætning for læserens mulighed for at etablere en dækkende mental model af tekstens indhold.

Projektet søgte svar på, om første- henholdsvis andetsprogslæsere har udbytte af eksplicit undervisning i at drage inferenser i læsning af skolefagenes sagprosatekster, og om udbyttet i så fald er lige stort på tværs af sproggrupperne (L1 hhv. L2). Effektundersøgelsen samlede sit datamateriale på 4. klassetrin, hvor forsøgs- og kontrolgruppens færdigheder i inferensdragning og læseforståelse blev iagttaget før og efter interventionen. Også elevernes færdigheder i forståelsesmonitorering og ordkendskab blev afprøvet for at kunne vurdere om disse komponenter betinger udbyttet af den eksplicitte undervisning i at drage inferenser under sagprosalæsning.

Projektet var finansieret af Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning og blev gennemført 2018-2022 af Henrik Balle Nielsen som ph.d.-studerende tilknyttet Center for Læseforskning.

Publikationer:

• Nielsen, H. B. (2022). Inferensdragning i fagtekstlæsning på førstesprog og andetsprog: - forsøg med inferensundervisning i flersprogede 4. klasser.

Kortlægning af indsatser organiseret i små grupper for elever med læsevanskeligheder i 3.-6. kl. Hanne T. Daugaard og Carsten Elbro udarbejdede i 2021 en systematisk oversigt over relevante effektundersøgelser af høj pålidelighed. Kortlægningen blev gennemført for Nationalt Videnscenter og Undervisningsministeriet.

• Årsagssammenhænge mellem vanskeligheder med at drage inferenser (slutninger) og vanskeligheder med læseforståelse. Projektet har til formål at undersøge årsagssammenhænge mellem inferensfærdigheder og læseforståelse blandt elever i Taiwan. Det skal blandt andet vurdere betydningen af ordkendskab (ordforråd, benævnelseshastighed, ordassociationer m.v.) for såvel inferensfærdigheder som læseforståelse. Det spænder over både indskoling og 8-12-åriges læsning. Projektet forløb i 2017-2020. Projektansvarlig: professor Yuhtsuen Tzeng. Støttet af: Taiwan Ministry of Science and Technology. Kontakt: Carsten Elbro.

Projektet undersøger niveauet af læse- og stavefærdigheder hos elever med høretab som er inkluderet i den almindelige undervisning på 4.-5. klassetrin. Der gennemføres et testprogram i foråret 2020. Holger Juul er konsulent for projektet, der ledes af Ole Dyhrberg Andersen fra Center for Døvblindhed og Høretab, Aalborg.

Læs mere om projektet.

En undersøgelse af korttids- og langtidseffekter af forskellige typer ordkendskabsundervisning.

Elever med begrænset ordforråd har stor risiko for at få problemer med at tilegne sig ny viden gennem læsning af tekster og vil dermed få sværere ved at klare sig i skolen og senere i uddannelsessystemet. For at forstå indholdet af en tekst er det nemlig nødvendigt, at man forstår langt hovedparten af de enkelte ord i teksten.

I projektet blev der derfor udviklet to undervisningsprogrammer rettet mod elever med relativt begrænset dansk ordforråd. Begge programmer har til formål at forbedre sådanne elevers ordforråd og lære dem nogle strategier, som de kan bruge til selv at udregne betydningen af nogle af de ukendte ord, de møder i forbindelse med læsning af tekster. Det ene program er morfologisk orienteret, men det andet er kontekst-orienteret. Begge programmer blev afprøvet i små grupper på 5. klassetrin på 13 skoler med en relativt høj andel af elever med dansk som andetsprog. Elevernes ordkendskab og læseforståelse blev testet før, lige efter og igen ca. 10 måneder efter deres deltagelse i undervisningsprogrammerne mhp. at sammenligne elevernes ordkendskabs- og læseudvikling med den tilsvarende udvikling hos elever, der kun deltog i den undervisning, de sædvanligvis fik på deres skole. Undersøgelsen dokumenterede positive korttids- og langtidseffekter af begge undervisningsprogrammerne, som nu er udgivet. Endvidere viste undersøgelsen, at det på basis af nogle få indledende test var muligt at forudsige en relativt stor del af forskellene i elevernes udbytte af det morfologisk orienterede undervisningsprogram.

Projektet blev støttet af Trygfonden og forløb over perioden 2016-2019.

Det blev gennemført af Anna Steenberg Gellert, Elisabeth Arnbak, Signe Wischmann og Carsten Elbro.

Publikationer:

• Liste over publikationer om projektet kan ses på Anna Steenberg Gellerts forskerprofil.

Ved Center for Læseforskning i samarbejde med Dorthe Klint Petersen og Elisabeth Arnbak (DPU)

Finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning

Projektet udvikler en digital ordblindetest til brug på tværs af uddannelser – fra folkeskolens 3. klasse til lange videregående uddannelser. Ordblindetesten skal give en pålidelig, letanvendt vurdering af deltagerens (testelevens) færdigheder i at udnytte skriftens fundamentale lydprincip (fonematiske princip) i både læsning og stavning. Den placerer alle præstationer på én og samme skala og tilbyder eksternt validerede forslag til afgrænsning af ordblindhed på 10 forskellige klasse- og uddannelsesniveauer. Afgrænsningen bliver valideret bl.a. ved sammenligning med den nuværende afgrænsningspraksis.

Publikationer:

• Elbro, C. (2012). Den helt entydige ordblindetest. Ordblindhed i teori og praksis. In L. Pøhler (Ed.), Dysleksi - en fælles nordisk udfordring (pp. 11-21). København: Landsforeningen af Læsepædagoger.

Forsker: Hanne Trebbien Daugaard. Ph.d.-projekt finansieret af FKK-projektet ”Language and cognition – perspectives from impairment” (prof. Elisabeth Engberg-Pedersen) og Det Humanistiske Fakultet.

Holger Juul undersøgte i sit ph.d.-projekt forskellige aspekter af danske børns staveudvikling på mellemtrinnet.  Den engelsksprogede ph.d.-afhandling, Spelling Problemse in Danish (stavefejlen "Problemse" er bevidst), der blev forsvaret i 2004, er ikke udgivet som helhed. Den består af en indledning og fem artikler, hvoraf de følgende fire er publiceret i internationale tidsskrifter:

Publikationer:

• Juul, H., & Elbro, C. (2004). The links between grammar and spelling. A cognitive hurdle in deep orthographies? Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 17, side 915-942.
• Juul, H., & Sigurðsson, B. (2005). Orthography as a handicap? A direct comparison of spelling acquisition in Danish and Icelandic. Scandinavian Journal of Psychology, 46, side 263-272.
• Juul, H. (2005). Knowledge of context sensitive spellings as a component of spelling competence: Evidence from Danish. Applied Psycholinguistics, 26, side 249-265.
• Juul, H. (2005). Grammatical awareness and the spelling of inflectional morphemes in Danish. International Journal of Applied Linguistics, 15.

Med baggrund i projektet er der også publiceret flere artikler på dansk:

• Juul, H. (2002). Grammatisk opmærksomhed. En overset vanskelighed i skolebørns udvikling? Mål og Mæle, 2. årgang, nr. 2, side 8-18.
• Juul, H. (2003). Typer af stavefejl og typer af stavefærdighed. Danske Talesprog, 4, 59-74.
• Juul, H. (2004). Staveproblemer i dansk. Læsepædagogen, 52 (3), 10-15.
• Juul, H. og B. Sigurðsson (2004). Ortografien som handicap? Stavetilegnelse i Rødovre og Reykjavík. NyS, 32, 67-88.
• Juul, H. (2008). Sikker stavning. Læsepædagogen, 56. årgang, nr. 2, side 25-28.
• Juul, H. (2009). Fra forskning til undervisningsmaterialeforfatning. Logos. Audiologopædisk Tidsskrift, nr. 55, side 10-12. 

At lære at læse og stave er ikke nødvendigvis den samme opgave i forskellige skriftsprog. Ikke bare kan sproglige strukturer være meget forskellige fra sprog til sprog (den gennemsnitlige ordlængde, stavelsernes opbygning, sætningsleddenes rækkefølge osv.). Der kan også være store forskelle på ortografier, dvs. den måde sprogene gengives på i skriften. Udtalen af bogstaver i dansk og engelsk er fx langt mindre entydig end udtalen af bogstaver i islandsk og finsk (Juul 2001). 

I en igangværende undersøgelse følges udviklingen af læsefærdigheder i løbet af første skoleår i Danmark og en række andre europæiske lande (bl.a. Skotland, Island, Finland og Sverige). I den danske del deltager børn fra tre forskellige førsteklasser. Undersøgelsen fokuserer på højtlæsning af ord som ligner hinanden på tværs af de deltagende sprog mht. struktur, hyppighed og nogle gange også betydning.

En forløber for den igangværende undersøgelse (Seymour, Aro og Erskine 2003) tydede på at danske og skotske børn er længere om at blive sikre ordlæsere end børn i andre lande. Denne forskel kan have sammenhæng med det faktum at både den danske og den engelske ortografi er relativt svært tilgængelige.

I en sammenligning af specifikke stavefærdigheder hos danske og islandske børn i 3. og 4. klasse fandt vi også forskelle der kan skyldes ortografiens indflydelse (Juul og Sigurðsson 2004, under udgivelse). Islandske børn beherskede brugen af dobbeltkonsonant langt tidligere end danske børn. Og islandske børn lavede langt færre reduktionsfejl end danske når de skulle repræsentere konsonantgrupper (så som spr, skj, sm og bl).

Publikationer:

• Juul, H. og B. Sigurðsson (under udgivelse). Orthography as a handicap? A direct comparison of spelling acquisition in Danish and Icelandic. Scandinavian Journal of Psychology.
• Juul, H. og B. Sigurðsson (2004). Ortografien som handicap? Stavetilegnelse i Rødovre og Reykjavík. NyS, 32, 67-88.
• Seymour, P. H. K., M. Aro og J. Erskine (2003). Foundation literacy acquisition in European orthographies. British Journal of Psychology, 94, 143-174.
• Juul, H. (2001). Fra analfabet til avanceret ortografibruger. Danske Studier, årg. 2001, 85-113.

Dette EU-projekt (COST A8) med deltagelse fra 16 lande har til formål at afdække betydningen af variationer i alfabetiske ortografier for ordblindhedens forekomst, karakter og talesproglige korrelater. (Støttet af EU og Statens Humanistiske Forskningsråd 1997-2000).

Publikationer:

• Juul, H. & Elbro, C. (2001). Når bogstavets lyd afhænger af sammenhængen. Om tilegnelse af videregående afkodningsfærdighed. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 1, 3-13.
• Elbro, C. (in press). Literacy acquisition in Danish: A deep orthography in cross-linguistic light. In R. M. Joshi & P. G. Aaron (Eds.), Handbook of Orthography and Literacy. Mahwah, New Jersey: Lawrence Erlbaum.