Unge og voksne

I dette projekt er der udviklet og afprøvet test til afdækning af ordblindhed blandt børn og unge med begrænset dansk ordforråd. Anna Steenberg Gellert, Mette Stidsen og Carsten Elbro fra Center for Læseforskning har stået for den empiriske del af projektet. Testmaterialer og projektrapport om den gennemførte udvikling og afprøvning er afleveret til Børne- og Undervisningsministeriet, som har finansieret projektet.

Publikationer:

• Gellert, A. S., Elbro, C., & Stidsen, M. (2024). Rapport om projekt vedrørende udvikling og afprøvning af ordblindetest til elever med begrænset dansk ordforråd. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

Udsendelse af nyt testmateriale afhænger af Børne- og Undervisningsministeriet. Alle spørgsmål vedrørende dette skal rettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Dette projekt belyser unge blindes brug af digitale punktdisplays. Projektet er finansieret af Nota og gennemføres i 2021-22. Projektleder er lektor Brian Due fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Holger Juul deltager fra Center for Læseforskning.

Ved Center for Læseforskning i samarbejde med Dorthe Klint Petersen og Elisabeth Arnbak (DPU)

Finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning

Projektet udvikler en digital ordblindetest til brug på tværs af uddannelser – fra folkeskolens 3. klasse til lange videregående uddannelser. Ordblindetesten skal give en pålidelig, letanvendt vurdering af deltagerens (testelevens) færdigheder i at udnytte skriftens fundamentale lydprincip (fonematiske princip) i både læsning og stavning. Den placerer alle præstationer på én og samme skala og tilbyder eksternt validerede forslag til afgrænsning af ordblindhed på 10 forskellige klasse- og uddannelsesniveauer. Afgrænsningen bliver valideret bl.a. ved sammenligning med den nuværende afgrænsningspraksis.

Publikationer:

• Elbro, C. (2012). Den helt entydige ordblindetest. Ordblindhed i teori og praksis. In L. Pøhler (Ed.), Dysleksi - en fælles nordisk udfordring (pp. 11-21). København: Landsforeningen af Læsepædagoger.

En række kurser og uddannelser tiltrækker unge og voksne med mindre gode læsefærdigheder. Det gælder naturligvis læsekurser for voksne der oplever vanskeligheder med at forstå dagligdags tekster og med at meddele sig skriftligt. Men det gælder formentlig også for visse tekniske ungdomsuddannelser, at de tiltrækker unge, som først og fremmest ønsker sig en håndværksmæssig uddannelse, og som helst ville undgå yderligere skolegang (Elbro, Haven & Jandorf, 1997; Grønborg m.fl. 1994; Skov, 1995). Desuden må man forvente, at der er voksne i almen voksneuddannelse (AVU), som forsøger at indlede et uddannelsesforløb til trods for mindre gode læsefærdigheder. Imidlertid har det faktiske læseniveau aldrig været undersøgt og sammenlignet på tværs af forskellige uddannelser.

En mindst lige så stor mangel er, at læseniveauets faktiske sammenhæng med den uddannelsesmæssige succes aldrig har været undersøgt, så vidt vi ved. Ikke engang i den prominente OECD-undersøgelse af voksnes læsefærdigheder (SIALS) indgår der dokumentation for, at læsefærdigheder under et givet niveau faktisk er uddannelsesmæssigt eller socialt handicappende (OECD, 1997; Jensen & Holm, 2000). Så når der fx tales om, at 36 % eller 46 % af de voksne danskere læser ringere end OECD's minimum for funktionel læsefærdighed (275 point), så ved vi ikke, om disse voksne reelt er læsehandicappede.

En undersøgelse tog hul på disse to problemstillinger:

1. hvor godt læser unge og voksne i uddannelser, som formentlig tiltrækker en del dårlige læsere?
2. hvilken sammenhæng er der mellem læseniveau ved begyndelsen af uddannelsen og de faglige resultater senere? Er der læseniveauer, under hvilke der er tydelige tegn på begrænsninger i det faglige resultat?

773 unge og voksne fra fire forskellige amter deltog i undersøgelsen. Deltagerne kom fra følgende fem kurser og uddannelser: tekniske ungdomsuddannelser, gymnasiet, almen voksenuddannelse, læsekurser for voksne og kurser for voksne ordblinde. Deltagernes afkodningsfærdigheder og læseforståelse af dagligdags tekster blev undersøgt ved kursernes eller uddannelsernes start. Desuden blev deltagerne spurgt om deres baggrund og vurdering af egne læsefærdigheder med forskellige tekster. Cirka et halvt år senere blev deltagerne og deres lærere stillet spørgsmål om deltagernes faglige færdigheder og færdigheder med forskellige teksttyper. Lærerne oplyste også om elevernes evt. fravær fra undervisningen. Hvor det var muligt blev der også indhentet oplysninger om lærervurderinger i form af karakterer.

Undersøgelsen og dens resultater er fremlagt i foreløbig to rapporter (Arnbak & Elbro, 1999; Elbro & Arnbak, 2001). Vi fandt betragtelige forskelle i læsefærdigheder inden for alle uddannelsesgrupperne - med undtagelse af gymnasieeleverne. Og vi fandt ganske klare sammenhænge mellem læseniveau og faglige resultater. Det ser ud til, at ringe læsefærdigheder, især under ca. 10 percentilen, lægger et loft over elever og kursisters faglige resultater.

Publikationer:

• Elbro, C., Møller, S., & Nielsen, E. M. (1991). Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af 18 - 67-åriges læsning af dagligdags tekster. København: Projekt Læsning og Undervisningsministeriet.
• Arnbak, E. & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning, Undervisningsministeriets forlag.
• Arnbak, E. (2001). Læsetekster for Unge og Voksne. Et materiale til afdækning af unges og voksnes funktionelle læsefærdighed. Dansk psykologisk Forlag.

Mange forskellige faktorer kan tænkes at spille en rolle for elevers udbytte af faglige tekster, herunder elevernes generelle læsefærdighed, ordkendskab og tekniske afkodningsfærdigheder. Tidligere udenlandske undersøgelser har vist, at ordkendskab generelt er en stærk indikator af personers læseforståelse (f.eks. Shankweiler et al., 1996; Thorndike, 1973). I en mindre undersøgelse af faglig læsning blandt 40 elever på den pædagogiske grunduddannelse (Gellert, 1999) indgik en undersøgelse af fagligt ordkendskab, og det viste sig, at elevernes resultater på dette område kunne forklare en stor del af variationen i deres forståelse af faglige uddannelsestekster. Spørgsmålet i den aktuelle undersøgelse var, i hvilket omfang fagligt ordforråd havde selvstændig betydning for udbyttet af fagtekster, når man tog hensyn til andre væsentlige faktorer i læseforståelsen. I tilknytning til denne undersøgelse blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt faglærere på handelsskoler, gymnasier og tekniske skoler. Denne undersøgelse havde til formål at belyse, hvilke læsemæssige krav der blev stillet i udvalgte skriftsprogstunge fag på ungdomsuddannelserne.

En undersøgelse af 112 handelsskoleelever blev gennemført omfattende mål for elevernes læseforståelse af faglige uddannelsestekster, fagligt ordkendskab, generelt ordkendskab, læseforståelse af hverdagstekster og afkodningsfærdigheder. I spørgeskemaundersøgelsen indgik spørgsmål, der sigtede mod at afdække, hvilke teksttyper der blev anvendt i forbindelse med den faglige læsning, hvilke formål der typisk var forbundet med denne læsning (f.eks. lokalisering af bestemte oplysninger, indlæring af facts, sammenligning af forskellige holdninger), samt hvilke undervisningsaktiviteter der fandt sted før, under eller efter elevernes læsning af fagteksterne.

Undersøgelsen viste blandt andet, at fagligt ordkendskab var den variabel, der havde størst selvstændig forklaringsværdi for forståelsen af fagtekster (Gellert, 2001). Fagligt ordkendskab bidrog endda med signifikant forklaring af variationen i elevernes læseforståelse af faglige uddannelsestekster, selv efter at der var taget højde for forskelle i både læseforståelse af hverdagstekster, generelt ordforråd og afkodningsfærdigheder.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indikerede, at de læsemæssige krav, der bliver stillet på handelsskolernes grunduddannelse, på mange måder ligner dem, der bliver stillet i gymnasiet, men tydeligt adskiller sig fra dem, der bliver stillet på teknisk skole. Endvidere tydede resultaterne af undersøgelsen på, at de adspurgte faglærere i både gymnasiet og på handelsskolernes grunduddannelse typisk forklarer betydningen af nye fagord, efter elevernes læsning af de tekster, hvori ordene indgik, og altså ikke før elevernes læsning. På baggrund af påvisningen af det stærke forhold mellem fagligt ordkendskab og læseforståelse af fagtekster kan det overvejes, om denne undervisningspraksis er den mest hensigtsmæssige. Det er således muligt, at en forklaring af relevante fagtermer før elevernes læsning af fagtekster ville medføre et større udbytte af teksterne, måske især for elever med ringe læsefærdigheder og begrænset ordkendskab.

Sammenfattende tyder resultaterne af de ovennævnte undersøgelser på, at elevernes faglige ordkendskab i særlig grad er relateret til deres forståelse af fagtekster, og at det ville være relevant i et fremtidigt udviklingsarbejde at undersøge, hvilken betydning forskellige typer af ordkendskabsundervisning har for elevernes udbytte af fagtekster.

Publikationer:

• Gellert, A. (1999). Hvordan kan man forudsige forskelle i elevers læseforståelse af faglige uddannelsestekster? Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 5-6, 395-418.
  

Det er velkendt og veldokumenteret, at læseres forhåndsviden og forventninger til indholdet af en tekst spiller en rolle for udbyttet af teksten. Det er endda sådan, at visse vanskeligheder med at forstå tekster kan skyldes en mangelfuld (passiv) udnyttelse af forhåndsviden (Oakhill, 1994). Det er vel at mærke specifikke forståelsesvanskeligheder, som ikke skyldes vanskeligheder med afkodningen af ordene. Læsere kan i denne forstand være mere eller mindre passive. Det er derimod mindre velkendt og mindre veludforsket, om forhåndsviden i form af faste overbevisninger også kan virke blokerende for  læseforståelse (se fx Alvermann, Smith & Readence, 1985). Det er i hvert fald teoretisk set muligt, at en overdreven tillid til, hvad man allerede ved, kan betyde, at man ikke tilegner sig tekstens budskab. Så spørgsmålet er, om forhåndsviden spiller en rolle for mere end én dimension i tilegnelse af viden fra tekst. Kan læsere med læseforståelsesvanskeligheder være både passive og ubelærbare? Er der tale om to mere eller mindre uafhængige dimensioner?

I centerets regi har vi gennemført og rapporteret fra én undersøgelse af dette spørgsmål (Elbro & Arnbak, 2001). En anden undersøgelse er undervejs og omtales separat nedenfor. Den første undersøgelse var en posthoc-analyse af data fra den tidligere undersøgelse af unges og voksnes læsning af dagligdags tekster (Arnbak & Elbro,1999). Denne analyse var baseret på en ny gruppering af de originale 60 items. Grupperingen skilte mellem enkeltspørgsmål, der i varierende omfang kunne besvares ud fra forhåndsviden og almindelig omtanke ("vidensspørgsmål"), og spørgsmål, der havde overraskende, fx kontraintuitive svar ("overraskende spørgsmål"). Denne opdeling af items var baseret på en separat undersøgelse, hvor gode læsere besvarede alle 60 spørgsmål uden at have læst teksterne.

Det viste sig, at både vidensspørgsmål og overraskende spørgsmål prædicerede selvstændige dele af variationen i både unges og voksnes faglige resultater i uddannelsen. Det vil sige, at de to aspekter af udnyttelsen af baggrundsviden syntes at være delvis uafhængige – med hver sin betydning for, hvordan unge og voksne klarer sig i dansk i deres uddannelse. Med andre ord er læsere med aktiv anvendelse af forhåndsviden ikke nødvendigvis også læsere, der er gode til at lære nyt (og overraskende stof) fra tekster. Baggrundsviden og omtanke kan tilsyneladende også blokere for tilegnelsen af nyt stof. Hvis resultaterne holder, har de langtrækkende implikationer for undervisningen i læseforståelse.

Imidlertid var posthoc-analysen behæftet med usikkerhedsmomenter, især en manglende balance mellem spørgsmålstyper og tekster. Derfor har vi iværksat en ny undersøgelse, hvori sammenligningen af de forskellige spørgsmålstyper er en planlagt kontrast. Der er udviklet et nyt materiale til undersøgelsen; det er pilotafprøvet; og vi har indsamlet komplette datasæt fra godt 60 elever fra en handelsskole. For tiden er vi i gang med dataanalyserne.

Publikationer:

• Arnbak, E. & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning, Undervisningsministeriets forlag.
• Elbro, C., & Arnbak, E. (2002). Components of reading comprehension as predictors of educational achievement. In E. Hjelmquist & C. von Euler (Eds.), Dyslexia and literacy (pp. 69-83). London: Whurr.

Undersøgelsen af unges og voksnes læsefærdigheder (Arnbak & Elbro, 1999) viste, at læsning af dagligdags tekster ikke var en god prædiktor for gymnasieelevers faglige standpunkt i slutningen af 1. g. Dermed adskilte gymnasieeleverne sig fra de øvrige uddannelsesgrupper i undersøgelsen. Der kan være mange årsager til den manglende sammenhæng blandt gymnasieelever. En mulighed er, at færdigheder i læsning af dagligdags tekster nok varierer blandt gymnasieelever, men at det ikke er en variation med særlig betydning for elevernes faglige niveau i gymnasiet. Projektet tog udgangspunkt i denne mulighed og søgte først at definere mere avancerede færdigheder i læseforståelse. Dernæst var det målet at vurdere variationen i disse mere avancerede færdigheder blandt elever i 1. g. og 1. hf og at se på den prædiktive validitet af færdighederne.

I en første fase af undersøgelsen gennemgik vi en række udbredte lærebøger til undervisningen i 1. g. og 1. hf for at identificere eventuelle krav om avancerede læsefærdigheder. Vi sammenholdt udvalgte teksters krav med den relevante internationale litteratur vedrørende bl.a. læsning af tekster til historie og biologi. Efter en længere række pilotundersøgelser endte vi med at fokusere på tre typer af avancerede læsefærdigheder: 1) at gennemskue en upålidelig fortæller (i en novelle), 2) at opfatte dobbeltheden i metaforer (i et digt) og 3) at få overblik over et dynamisk system (i en fagtekst om blodkredsløbet hos mennesker). De udvalgte tekster og opgaver (Arnbak & Elbro, 2000) er publiceret på Undervisningsministeriets hjemmeside. Knap 600 elever i 1. g. og 1. hf fra alle dele af landet deltog i efteråret 2000 i første del af hovedundersøgelsen.

Det viste sig, at opgaverne i hver af de tre avancerede læsefærdigheder havde en opgavehomogenitet, således at der var grundlag for at antage eksistensen af delvis uafhængige, afgrænselige færdigheder. Der viste sig også en langt større spredning i færdigheder end i undersøgelsen med dagligdags tekster. Som man måske kunne vente var eleverne i matematiske gymnasieklasser bedre til at løse opgaverne til biologiteksten; og eleverne i 1. hf klarede sig generelt dårligere end eleverne i 1. g. Resultatfordelingerne er publiceret til brug for skoler, der ønsker et sammenligningsgrundlag for deres elever (Elbro & Arnbak, 2001).

Ved efterundersøgelser efter 1.g, 2.hf og 3.g fandtes betydelige sammenhænge mellem elevernes læsefærdigheder i begyndelsen af den gymnasiale uddannelse og deres resultater ved den afsluttende eksamen. Desuden var der lidt dårligere læsefærdigheder blandt elever, der gik ud i utide. En række mere detaljerede sammenhænge mellem selvvurdering, køn og grenvalg og læseniveau blev også fundet - og kan have betydning både ved vejledning og i den introducerende undervisning.

Publikationer:

• Arnbak, E. & Elbro, C. (2000). Læsetekster til 1. g., 1. hf. mv. Tekster, opgaver og orientering for læreren. København: Center for Læseforskning og Undervisningsministeriet.
• Arnbak, E. (2001). Læsetekster for Unge og Voksne. (Vejledning og Prøvetekst). Dansk psykologisk Forlag.
• Elbro, C. (2004).Læse- og stavefærdigheder i 1. g og 1. hf – og deres sammenhænge med gennemførelse og resultater i de almengymnasiale uddannelser. Anden rapport fra en screening med Læsetekster for gymnasium, hf mv. København: Center for Læseforskning og Undervisningsministeriet.

Mange tidligere udenlandske undersøgelser har fundet stærke sammenhænge mellem ordkendskab og læseforståelse (f.eks. Shankweiler et al., 1996; Thorndike, 1973). Imidlertid kan man ikke ud fra de givne fund sige noget om årsagssammenhængen mellem ordforråd og læseforståelse. Det er således muligt, at nogle elever er gode til at forstå tekster, fordi de kender mange ord. Men det er også sandsynligt, at disse elever gennem udstrakt læsning har tilegnet sig kendskab til mange ord. Derudover kan sammenhængen mellem læseforståelse og ordkendskab skyldes, at begge disse faktorer er forbundet med en tredje, bagvedliggende faktor, f.eks. viden eller kognitive ressourcer, dvs. at nogle elever kan have lettere ved både at lære nye ord og forstå tekster, fordi de generelt har større viden, eller fordi de har større kognitive ressourcer. Da der kan udledes meget forskellige pædagogiske konsekvenser af hver af disse årsagsforklaringer, er diskussionen ikke kun af teoretisk interesse, men kan også danne grundlag for overvejelser af, hvorvidt det kan betale sig at afsætte tid til ordkendskabsundervisning, og i givet fald hvilke forhold en sådan undervisning bør tage højde for. Derfor gennemføres en litteraturundersøgelse af forskellige hypoteser om forholdet mellem ordkendskab og læseforståelse og de empirisk belæg for hver af dem. De pædagogiske implikationer diskuteres.

Publikationer:

• Gellert, A. (2003).Ordkendskab og læseforståelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(1), 55-70.

Når man læser på et andet sprog end sit modersmål, vil man ofte opleve, at læsningen går langsommere og typisk resulterer i en ringere forståelse, end hvis man havde læst den pågældende tekst på sit modersmål. Vanskelighederne skyldes bl.a., at man støder på flere ukendte ord og er mindre trænet i at læse på dette andet sprog.
  Det kan være vanskeligt at vurdere, om en andetsproget voksens læse- og stavevanskeligheder alene skyldes sådanne generelle vanskeligheder med det danske sprog, eller om der faktisk derudover også er tale om ordblindhed (se fx Gellert, 2009). En ekstra komplikation er, at mange voksne med dansk som andetsprog pga. deres dansksproglige vanskeligheder vil have svært ved at forstå de verbale instruktioner i de gængse test.

For at forbedre institutionernes muligheder for at identificere andetsprogede ordblinde voksne finansierede Undervisningsministeriet i 2009 et projekt, der havde til formål at udvikle og afprøve et testmateriale til denne målgruppe. Udviklingen og afprøvningen af materialet blev varetaget af Center for Læseforskning. I alt 21 institutioner og 160 voksne med hhv. dansk som enten andetsprog eller modersmål deltog i afprøvningen. Hovedparten af deltagerne havde en kort skolegang bag sig, og alle havde modtaget læseundervisning på dansk.

Det nyudviklede materiale inkluderer bl.a. en dynamisk ordblindetest (DOT). At testen er dynamisk, betyder, at det er den voksnes potentiale for at lære at læse, der testes, og at den voksne undervejs får hjælp til og feedback på sin løsning af testopgaverne. For at forhindre, at det først og fremmest er forskelle i de voksnes generelle dansksproglige færdigheder, der fører til forskelle i resultaterne på testen, er instruktionerne til DOT desuden nonverbale.

Testmaterialet blev i 2011 udsendt til institutioner, der varetager ordblindeundervisning for voksne. Man kan læse mere om projektet i rapporten, der er udgivet af Undervisningsministeriet (Daugaard, Elbro & Gellert, 2011). Det er også Undervisningsministeriet, der svarer på spørgsmål om den praktiske brug af materialet.

Publikationer:

• Daugaard, H.T., Gellert, A., & Elbro, C. (2011). Dynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog. Ny test med fokus på indlæringspotentiale. Det flyvende tæppe (19), 3-5.
• Daugaard, H.T., Elbro, C. & Gellert, A.S. (2011). Rapport om udvikling og afprøvning af ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog. København: Undervisningsministeriet.
• Gellert, A.S. (2009). Identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog. København. Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriets omtale af materialet.