29. juni 2026

Er der sammenhæng mellem emotionelle følger af ordblindhed og voksne kursisters faglige udbytte af undervisningsforløb?

Blogopslag af ph.d.-studerende Maria Buck Jensen, Center for Læseforskning.

På en helt almindelig onsdag aften på et voksenuddannelsescenter i Hvidovre samles seks voksne mennesker, der alle har det tilfælles, at de er testet ordblinde ved den nationale ordblindetest. De har alle valgt at bruge tre timer om ugen på ordblindeundervisning, og de er alle drevet af hver deres individuelle læringsmål. I nogle år var jeg underviser på den type hold, og jeg så, at der var deltagere, der rykkede sig fagligt – men også, at der var deltagere, der ikke gjorde.

Over en periode holdt jeg ekstra godt øje med de deltagere, der ikke flyttede sig fagligt, og jeg fik indtrykket af, at mange af dem var meget emotionelt påvirkede af deres ordblindhed. De havde tegn på kendte konsekvenser som lavt selvværd, læseangst og uhensigtsmæssige copingstrategier som undgåelsesadfærd (fx De Beer et al., 2022; Wilmot et al., 2023). Jeg fik desuden indtrykket af, at deres emotionelle reaktion på ordblindheden var helt uafhængig af deres faktiske læsefærdigheder, og at disse selvoplevede negative konsekvenser i sig selv blev en barriere for deres faglige udvikling.

Sammenhængen mellem den faktiske læsefærdighed og de oplevede negative konsekvenser er med jævne mellemrum blevet undersøgt i læseforskningen. Ud fra en relationel handicapforståelse kan man sige, at en nedsat læsefærdighed først er relevant at tale om, når den resulterer i en vanskelighed. Sagt med andre ord, så er en funktionsevne først relevant at beskæftige sig med, når nogen oplever den som et handicap.

Ifølge forskningen er den faktiske læsefærdighed heller ikke i sig selv en entydig indikator for, hvorvidt personer med ordblindhed oplever negative konsekvenser (fx Bazen et al., 2023). I stedet har andre personbundne og miljømæssige faktorer vakt forskningsmæssig interesse såsom støtte fra familie og netværk (fx Carawan et al., 2016), alder for diagnosticering (fx Brunswick & Bargary, 2022), robusthed (fx Aro et al., 2024) og ordforråd (fx Elbro, 2010). Vi begynder altså i forskningen at kunne tegne et billede af hvem der oplever negative emotionelle følger af deres ordblindhed, men det er kun sparsomt undersøgt, hvordan disse negative følger kan have indflydelse på elevens faglige udvikling. Det er netop dette spørgsmål, jeg har til hensigt at belyse i mit ph.d.-projekt.

Ved hjælp af litteratursøgninger, et tværsnitsstudie og et longitudinelt studie søger jeg at gøre os klogere på samspillet mellem læsevanskeligheden, den emotionelle reaktion og læringsudbyttet hos voksne med ordblindhed. Helt konkret vil jeg søge at besvare dette forskningsspørgsmål:

Hvordan korrelerer OBU-kursisters emotionelle status ved kursusstart med hhv. deres faktiske, oplevede og lærervurderede fremgang ved kursets afslutning?

For at gøre dette, er jeg dog nødt til først at gå i dybden med (1) hvad OBU-forløbets tilsigtede læringsudbytte er, (2) hvilke typer af emotionelle reaktioner der potentielt kan følge ordblindhed, (3) hvem der oplever de negative emotionelle reaktioner, og (4) hvordan de emotionelle reaktioner potentielt kan have indflydelse på en læringsproces.

Projektet er vejledt af Carsten Elbro, og afhandlingen er planlagt til aflevering i august 2028.

Maria Buck Jensen
Ph.d.-studerende

Referencer

Emner