Er hukommelsen for skrevne ord lydlig eller grafisk?
Blogopslag om nyt ph.d.-projekt på Center for Læseforskning.
Jeg er for nylig begyndt som ph.d.-studerende tilknyttet Center for Læseforskning. Projektet bygger videre på noget af centrets tidligere forskning, og Carsten Elbro er vejleder.
Projektet drejer sig om forholdet mellem fonologisk og ortografisk indlæring og processering i ordafkodning. Sagt lidt groft handler det om, hvorvidt der er lyd eller bogstaver oppe i hovedet på folk, når de læser ord. Og om hukommelsen for skrevne ord er lydlig eller grafisk.
Særligt vil jeg gerne undersøge, om læsere i mødet med skriften etablerer såkaldte staveudtaler i deres mentale leksikon. En staveudtale er en lydlig variant af et ord, som følger ordets stavemåde tæt, fx ”hawde” for havde. Tanken er, at staveudtaler spiller en rolle i ordlæsning ved at være et trin på vejen til genkendelsen af det rigtige ord (Elbro m.fl. 2012) . Hvis det er tilfældet, kan man sige, at det at lære at læse minder om at lære en ny dialekt af ens talesprog – en dialekt, hvor udtalen følger stavemåden.
Johannes Obi Mortensen
Ph.d.-studerende