Årsagsforholdet mellem ordkendskab og læseforståelse

Mange tidligere udenlandske undersøgelser har fundet stærke sammenhænge mellem ordkendskab og læseforståelse (f.eks. Shankweiler et al., 1996; Thorndike, 1973). Imidlertid kan man ikke ud fra de givne fund sige noget om årsagssammenhængen mellem ordforråd og læseforståelse. Det er således muligt, at nogle elever er gode til at forstå tekster, fordi de kender mange ord. Men det er også sandsynligt, at disse elever gennem udstrakt læsning har tilegnet sig kendskab til mange ord. Derudover kan sammenhængen mellem læseforståelse og ordkendskab skyldes, at begge disse faktorer er forbundet med en tredje, bagvedliggende faktor, f.eks. viden eller kognitive ressourcer, dvs. at nogle elever kan have lettere ved både at lære nye ord og forstå tekster, fordi de generelt har større viden, eller fordi de har større kognitive ressourcer. Da der kan udledes meget forskellige pædagogiske konsekvenser af hver af disse årsagsforklaringer, er diskussionen ikke kun af teoretisk interesse, men kan også danne grundlag for overvejelser af, hvorvidt det kan betale sig at afsætte tid til ordkendskabsundervisning, og i givet fald hvilke forhold en sådan undervisning bør tage højde for. Derfor gennemføres en litteraturundersøgelse af forskellige hypoteser om forholdet mellem ordkendskab og læseforståelse og de empirisk belæg for hver af dem. De pædagogiske implikationer diskuteres.

Gellert, A. (2003).Ordkendskab og læseforståelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(1), 55-70.