Faglig læsning i ungdomsuddannelserne
Mange forskellige faktorer kan tænkes at spille en rolle for elevers udbytte af faglige tekster, herunder elevernes generelle læsefærdighed, ordkendskab og tekniske afkodningsfærdigheder. Tidligere udenlandske undersøgelser har vist, at ordkendskab generelt er en stærk indikator af personers læseforståelse (f.eks. Shankweiler et al., 1996; Thorndike, 1973). I en mindre undersøgelse af faglig læsning blandt 40 elever på den pædagogiske grunduddannelse (Gellert, 1999) indgik en undersøgelse af fagligt ordkendskab, og det viste sig, at elevernes resultater på dette område kunne forklare en stor del af variationen i deres forståelse af faglige uddannelsestekster. Spørgsmålet i den aktuelle undersøgelse var, i hvilket omfang fagligt ordforråd havde selvstændig betydning for udbyttet af fagtekster, når man tog hensyn til andre væsentlige faktorer i læseforståelsen. I tilknytning til denne undersøgelse blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt faglærere på handelsskoler, gymnasier og tekniske skoler. Denne undersøgelse havde til formål at belyse, hvilke læsemæssige krav der blev stillet i udvalgte skriftsprogstunge fag på ungdomsuddannelserne.
En undersøgelse af 112 handelsskoleelever blev gennemført omfattende mål for elevernes læseforståelse af faglige uddannelsestekster, fagligt ordkendskab, generelt ordkendskab, læseforståelse af hverdagstekster og afkodningsfærdigheder. I spørgeskemaundersøgelsen indgik spørgsmål, der sigtede mod at afdække, hvilke teksttyper der blev anvendt i forbindelse med den faglige læsning, hvilke formål der typisk var forbundet med denne læsning (f.eks. lokalisering af bestemte oplysninger, indlæring af facts, sammenligning af forskellige holdninger), samt hvilke undervisningsaktiviteter der fandt sted før, under eller efter elevernes læsning af fagteksterne.
Undersøgelsen viste blandt andet, at fagligt ordkendskab var den variabel, der havde størst selvstændig forklaringsværdi for forståelsen af fagtekster (Gellert, 2001). Fagligt ordkendskab bidrog endda med signifikant forklaring af variationen i elevernes læseforståelse af faglige uddannelsestekster, selv efter at der var taget højde for forskelle i både læseforståelse af hverdagstekster, generelt ordforråd og afkodningsfærdigheder.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indikerede, at de læsemæssige krav, der bliver stillet på handelsskolernes grunduddannelse, på mange måder ligner dem, der bliver stillet i gymnasiet, men tydeligt adskiller sig fra dem, der bliver stillet på teknisk skole. Endvidere tydede resultaterne af undersøgelsen på, at de adspurgte faglærere i både gymnasiet og på handelsskolernes grunduddannelse typisk forklarer betydningen af nye fagord, efter elevernes læsning af de tekster, hvori ordene indgik, og altså ikke før elevernes læsning. På baggrund af påvisningen af det stærke forhold mellem fagligt ordkendskab og læseforståelse af fagtekster kan det overvejes, om denne undervisningspraksis er den mest hensigtsmæssige. Det er således muligt, at en forklaring af relevante fagtermer før elevernes læsning af fagtekster ville medføre et større udbytte af teksterne, måske især for elever med ringe læsefærdigheder og begrænset ordkendskab.
Sammenfattende tyder resultaterne af de ovennævnte undersøgelser på, at elevernes faglige ordkendskab i særlig grad er relateret til deres forståelse af fagtekster, og at det ville være relevant i et fremtidigt udviklingsarbejde at undersøge, hvilken betydning forskellige typer af ordkendskabsundervisning har for elevernes udbytte af fagtekster.
Gellert, A. (1999). Hvordan kan man forudsige forskelle i elevers læseforståelse af faglige uddannelsestekster? Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 5-6, 395-418.