Voksne

Dette projekt havde til formål at udvikle og afprøve nye og supplerende testværktøjer til brug ved visitation af voksne med dansk som andetsprog til undervisningstilbuddene FVU-start og FVU-dansk. Projektet blev gennemført af Anna Steenberg Gellert, Mette Stidsen og Carsten Elbro fra Center for Læseforskning. Testmaterialerne og projektrapporten om den gennemførte udvikling og afprøvning er afleveret til Børne- og Undervisningsministeriet, som har finansieret projektet.

Publikationer:

• Gellert, A. S., Elbro, C., & Stidsen, M. (2023). Rapport om projekt vedrørende udvikling og afprøvning af test til målgruppeafgrænsning på FVU-dansk og FVU-start. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.
• Stidsen, M., & Gellert, A. S. (2023). Udvikling og afprøvning af sætningsforståelsestest for voksne med dansk som andetsprog. NyS, Nydanske Sprogstudier, 63, 74-107.

Udsendelse af nyt testmateriale afhænger af Børne- og Undervisningsministeriet. Alle spørgsmål vedrørende dette skal rettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Kan Den Tværgående Ordblindetest erstatte Visitationstesten i adgangen til ordblindeundervisning for voksne? Se rapporten her: En undersøgelse af forbindelsen mellem Den Tværgående Ordblindetest og O-testen (”Visitationstesten”).

Ved Carsten Elbro, Anna Gellert og Katrine Lyskov Jensen.

Selvtesten giver voksne gratis adgang til en uformel og relativt uhøjtidelig vurdering af deres læsefærdigheder. Testen kan være med til at indikere, om der er behov for en mere omfattende testning og professionel vurdering af personens læse-, stave- og skrivefærdigheder.

Selvtesten skal således ikke erstatte den faglige vurdering af unge og voksnes læse- stave- og skrivefærdigheder, der gennemføres af professionelle på fx voksenuddan­nelses­centre og danner grundlag for holdplacerering og undervisningsplan­læg­ning.

Målsætningen har været at gøre testen kort, hvilket betyder, at det almindelige format med læsetekster og spørgsmål ikke var anvendeligt. Projektgruppen har derfor udviklet og valideret en ny slags læsetest, som er lige så følsom for dimensioner i læseforståelse som de bedste af de traditionelle test, men som kan tages på en tredjedel af tiden.

Selvtest af læsefærdigheder for voksne er udviklet af Center for Læseforskning for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den blev offentliggjort i efteråret 2015.

Tilgå testen her.  

Publikationer:

• Jensen, K. L., & Elbro, C. (2016). Selvtest.nu - en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet. Læsepædagogen, 64(1), 14-18.
• Jensen, K. L., Gellert, A. S., & Elbro, C. (2015). Rapport om udvikling og afprøvning af Selvtest af læsning – en selvtest af voksnes læsefærdigheder på nettet. København: Center for Læseforskning, Københavns Universitet. 
• Jensen, K. L., & Elbro, C. (2022). Clozing in on reading comprehension: A deep cloze test of global inference making. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 35, 1221-1237. 
• Gellert, A. S., & Elbro, C. (2013). Cloze tests may be quick, but are they dirty? Cloze tests of reading comprehension. Journal of Psychoeducational Assessment, 31(1), 16-28.

Projektet ledes af Castberggård Job og udviklingscenter og er finansieret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Formålet er at udvikle/afprøve testmaterialer til afdækning af voksne døves skriftsproglige færdigheder. Holger Juul deltager som konsulent/følgeforsker.

Formålet med projekt MELFO var at udvikle et hjælpemiddel og mobil e-læring til læsesvage og ordblinde til en håndholdt computer (PDA).

De læsesvage og ordblinde vil med PDA’en kunne få umiddelbar hjælp til læsning i enhver situation. PDA’en kan tage billeder af tekster (skilte, instruktioner el.lign.) og disse tekster kan derefter blive læst højt for brugeren ved hjælp af talesyntese. Der vil blive arbejdet med at lave en ikonisk baseret brugergrænseflade således at programmerne ikke kræver læsekundskaber.  

Center for Læseforskning udviklede i samarbejde med Center for Sprogteknologi og Film- og Medievidenskab en e-læringskomponent med morfembaseret læsetræning og hjælp til styrkelse af det faglige ordforråd. Endvidere blev der set på, hvordan computerspil og visualisering kan indgå og lette læsetræningen.

Der skulle testes for hjælpemiddelets (oplæsningskomponentens) umiddelbare effekt ved læsningen af faglige tekster. Derudover blev der testet for effekten af den morfologisk baserede undervisning sammenlignet med den traditionelle voksne læseundervisning.

I første fase af projektet målrettedes den kombinerede læsehjælp og e-læring mod byggebranchen. Et vigtigt kriterium i MELFO-projektet var dog at gøre det muligt - i et mere langsigtet perspektiv - at kunne genbruge de opnåede resultater og erfaringer således at de kan genanvendes inden for andre brancher og sprog.

En nordisk forundersøgelse.

Se den publicerede undersøgelse.

En international undersøgelse har fundet, at en relativt stor del af de voksne i Norden havde vanskeligheder med at læse tekster (OECD, 2000). Således klarede omkring en tredjedel af deltagerne i de nordiske lande sig under det niveau, som i undersøgelsen blev fastlagt som minimumskriterium. Kortuddannede var stærkt overrepræsenterede blandt de deltagere, der ikke levede op til minimumskriteriet. 

Omfanget af kortuddannedes faktiske vanskeligheder med læsning i forbindelse med arbejde og uddannelse er imidlertid stadig dårligt belyst. Det skyldes først og fremmest, at eventuelle læsevanskeligheders omfang er ganske afhængigt af læsekravene. Og læsekravene varierer stærkt mellem uddannelser og mellem arbejdsfunktioner. Der findes meget få undersøgelser, som fokuserer på de specifikke læsekrav i bestemte uddannelser og jobfunktioner og på betydningen af ikke at opfylde disse krav (se fx Arnbak & Elbro, 1999; Elbro, 2004). Tilsvarende findes der kun ganske få undersøgelser, der fokuserer på de læsekrav, der stilles til kortuddannede voksne på arbejdsmarkedet (fx Munch-Hansen & Albæk, 1994).

I de nordiske lande findes der forskellige tilbud, der retter sig mod voksne med læsevanskeligheder. Imidlertid er der meget langt imellem undersøgelser af undervisningstilbuddenes effekt (se fx Arnbak & Borstrøm, 2004).

Den igangværende nordiske forundersøgelse skal bidrage med en indledende klarlægning på følgende tre områder:

1. Omfanget af læsevanskeligheder blandt kortuddannede voksne i Norden – med særligt henblik på vanskeligheder i forbindelse med arbejde og videreuddannelse inden for fag og erhverv, der tiltrækker mennesker med begrænsede læse- og stavefærdigheder. Målet med forundersøgelsen er at indsamle, vurdere og sammenfatte eksisterende dokumentation fra alle de nordiske lande. Desuden er det målet at udforme retningslinjer for en fremgangsmåde ved kvantificering af specifikke læsekrav i en given uddannelse eller arbejdsfunktion. Kvantificeringen skal indebære en undersøgelse af mulighederne for brobygning til allerede eksisterende læse-stavetest.
2. Art og omfang af private og offentlige tilbud om screening af læse-stave­færdig­heder og læse-staveundervisning. Målet med forundersøgelsen er at indsamle og sammenfatte den eksisterende dokumentation af de offentlige tilbud i de nordiske lande – og eksempler på initiativer i private virksomheder eller organisationer.
3. Effektive tiltag, der kan reducere eventuelle læse- og stavevanskeligheder. Målet med forundersøgelsen er at indsamle, vurdere og sammenfatte et lovende eksempel fra hvert af mindst tre af de nordiske lande. Blandt andet vil det være ønskeligt at kunne bidrage med eksempler på løsning af rekrutteringsproblemet – dvs. at mennesker med læsevanskeligheder undviger tilbud om læsekrævende kurser og uddannelse, og med eksempler på læse-staveundervisning, der er integreret i den faglige undervisning og som fx tilbyder læseundervisning i netop de tekster og det ordforråd, der hører til et givet fag eller en given jobfunktion.

Projektet var finansieret af Nordisk Ministerråd.

Publikationer:

• Arnbak, E. & Borstrøm, I. (2004). Pædagogisk implementering af den forberedende voksenundervisning. En undersøgelse med to forskellige metoder til udvikling af voksne deltageres bevidsthed om og udbytte af undervisningen. København: Undervisningsministeriet.
• Arnbak, E., & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning Københavns Universitet.
• Elbro, C. (2004). Læse- og stavefærdigheder i 1. g og 1. hf - og deres sammenhænge med gennemførelse og resultater i de almengymnasiale uddannelser. København: Københavns Universitet og
• Munch-Hansen, T., & Albæk, K. (1994). Faglæs. Et analyse- og udviklingsprojekt om læsesvage i arbejdsmarkedsuddannelserne. København: Arbejdsmarkedsstyrelsen. 
• OECD (2000). Literacy in the Information Age: Final Report of the International Adult Literacy Survey. Paris: OECD.

En række kurser og uddannelser tiltrækker unge og voksne med mindre gode læsefærdigheder. Det gælder naturligvis læsekurser for voksne der oplever vanskeligheder med at forstå dagligdags tekster og med at meddele sig skriftligt. Men det gælder formentlig også for visse tekniske ungdomsuddannelser, at de tiltrækker unge, som først og fremmest ønsker sig en håndværksmæssig uddannelse, og som helst ville undgå yderligere skolegang (Elbro, Haven & Jandorf, 1997; Grønborg m.fl. 1994; Skov, 1995). Desuden må man forvente, at der er voksne i almen voksneuddannelse (AVU), som forsøger at indlede et uddannelsesforløb til trods for mindre gode læsefærdigheder. Imidlertid har det faktiske læseniveau aldrig været undersøgt og sammenlignet på tværs af forskellige uddannelser.

En mindst lige så stor mangel er, at læseniveauets faktiske sammenhæng med den uddannelsesmæssige succes aldrig har været undersøgt, så vidt vi ved. Ikke engang i den prominente OECD-undersøgelse af voksnes læsefærdigheder (SIALS) indgår der dokumentation for, at læsefærdigheder under et givet niveau faktisk er uddannelsesmæssigt eller socialt handicappende (OECD, 1997; Jensen & Holm, 2000). Så når der fx tales om, at 36 % eller 46 % af de voksne danskere læser ringere end OECD's minimum for funktionel læsefærdighed (275 point), så ved vi ikke, om disse voksne reelt er læsehandicappede.

En undersøgelse tog hul på disse to problemstillinger:

1. hvor godt læser unge og voksne i uddannelser, som formentlig tiltrækker en del dårlige læsere?
2. hvilken sammenhæng er der mellem læseniveau ved begyndelsen af uddannelsen og de faglige resultater senere? Er der læseniveauer, under hvilke der er tydelige tegn på begrænsninger i det faglige resultat?

773 unge og voksne fra fire forskellige amter deltog i undersøgelsen. Deltagerne kom fra følgende fem kurser og uddannelser: tekniske ungdomsuddannelser, gymnasiet, almen voksenuddannelse, læsekurser for voksne og kurser for voksne ordblinde. Deltagernes afkodningsfærdigheder og læseforståelse af dagligdags tekster blev undersøgt ved kursernes eller uddannelsernes start. Desuden blev deltagerne spurgt om deres baggrund og vurdering af egne læsefærdigheder med forskellige tekster. Cirka et halvt år senere blev deltagerne og deres lærere stillet spørgsmål om deltagernes faglige færdigheder og færdigheder med forskellige teksttyper. Lærerne oplyste også om elevernes evt. fravær fra undervisningen. Hvor det var muligt blev der også indhentet oplysninger om lærervurderinger i form af karakterer.

Undersøgelsen og dens resultater er fremlagt i foreløbig to rapporter (Arnbak & Elbro, 1999; Elbro & Arnbak, 2001). Vi fandt betragtelige forskelle i læsefærdigheder inden for alle uddannelsesgrupperne - med undtagelse af gymnasieeleverne. Og vi fandt ganske klare sammenhænge mellem læseniveau og faglige resultater. Det ser ud til, at ringe læsefærdigheder, især under ca. 10 percentilen, lægger et loft over elever og kursisters faglige resultater.

Publikationer:

• Elbro, C., Møller, S., & Nielsen, E. M. (1991). Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af 18 - 67-åriges læsning af dagligdags tekster. København: Projekt Læsning og Undervisningsministeriet.
• Arnbak, E. & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Center for Læseforskning, Undervisningsministeriets forlag.
• Arnbak, E. (2001). Læsetekster for Unge og Voksne. Et materiale til afdækning af unges og voksnes funktionelle læsefærdighed. Dansk psykologisk Forlag.

Læsning vil sige at rekonstruere et forestillingsindhold i skrevne tekster - på basis af identificerede ord og forhåndskendskab til tekstens ord og emne. I dette møde mellem tekstens og læserens verden aktiverer læseren varierende mentale modeller, som danner fortolkningsramme for teksten (ref., se eksempler i Dalby m.fl. 1989, kap. 14). Disse ad hoc-modeller er afhængige af såvel kvaliteten af ordafkodningen som af læserens viden om emnet, men de kan ikke bestemmes på nogen enkel måde som en funktion af tekstens ord og læserens viden. De mentale modeller kan betragtes som udkast fx til scenerier, i hvilke en handling udspiller sig. Det er både teoretisk og empirisk sandsynliggjort, at visse, specifikke vanskeligheder med læseforståelse beror på en mangelfuld aktivering og udnyttelse af forhåndsviden (fx Oakhill, 1994). I det aktuelle projekt rejser vi spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at individuel variation i hastighed og relevans af dannede mentale modeller kan være en selvstændig kilde til variation i læseforståelse. Spørgsmålet er med andre ord, om en betydende del af den individuelle variation i forståelse af fagligt relevante tekster kan forklares ved en variation i mobiliseringen af mentale modeller - når der vel at mærke er taget højde for variation i afkodning, ordforråd og evt. andre velkendte komponenter i læseforståelse.

Blandt centerets mange delprojekter er dette projekt nok det mest kontroversielle og vanskeligst håndterlige. Vi har været i kontakt med ledende, udenlandske kolleger i udforskningen af læseforståelse (fx Scot Paris fra University of Michigan og Jane Oakhill fra University of Sussex), og de har ikke haft kendskab til tilsvarende tidligere forskning. Vi er derfor gået forsigtigt frem, idet vi har udviklet en lang række undersøgelsesteknikker, som hver for sig og på forskellig måde kunne tænkes at afdække hastighed i etableringen og kvalitet af mentale modeller under læsning. Blandt disse teknikker kan nævnes 1) en undersøgelse af hastigheden i at finde overbegreber til en række ord, 2) en undersøgelse af færdigheder i at danne fornuftig sammenhæng i og huske tilsyneladende usammenhængende udsagn (fx den sultne kvinde købte en hat), 3) en undersøgelse af færdigheder i at matche grafiske modeller med tekster og i at færdiggøre de grafiske modeller. Vi har haft kontakt til flere uddannelser for voksne med begrænset skolegang og uddannelse, bl.a. et større projekt vedrørende buschaufførers arbejdsmiljø, men er foreløbig endt med at fokusere på voksne på VUC og i pædagoguddannelsen.

I første omgang så vi på de forskellige opgavers pålidelighed og indbyrdes relationer. En pilotundersøgelse er gennemført. Den viste bl.a., at en del af variationen i forståelse af dagligdags tekster kunne forklares ud fra variation i færdigheder i at finde overbegreber og i at huske tilsyneladende usammenhængende udsagn. I hovedundersøgelsen er der indsamlet og indtastet komplette datasæt fra ca. 60 voksne fra VUC og pædagoguddannelsen. Disse datasæt er endnu ikke analyserede.

I en serie effektundersøgelser vurderes effekten af PC-baserede systemer, der giver dyslektikere mulighed for at høre vanskelige ord læst op (ved syntetisk tale) og segmenteret i bogstaver, stavelser eller morfemer. Med det første program, Syntekst, kunne dyslektikere både læse og skrive med støttende tale-feedback. Det andet program, Synord, er et kombineret læse- og staveprogram, hvor eleverne arbejder med henholdsvis morfemer og stavelser. Vi håber, at kunne indbygge talegenkendelse i et tredje program, Computerlæs, sådan at eleverne også kan få løbende støtte til at vurdere, om de har læst rigtigt eller ej. Dette tredje program arbejder vi på i fællesskab med Center for Personkommunikation ved Ålborg Universitet, Ringkøbing kommune og en række private virksomheder.

Støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd og Undervisningensministeriets Mediesektion, Forsknings- og Udviklingscentret for Hjælpemidler og Rehabilitering 1992-1997, 1999.

Publikationer:

• Elbro, C. (1991). Computer-based techniques in remediation of dyslexia. In I. Lundberg & T. Høien (eds.), Literacy in a World of Change. Perspectives on Reading and Reading Disability. Stavanger: Center for Reading Research, pp. 177-189.
• Elbro, C. (1991). Teaching dyslexic adolescents to read: From a psycholinguistic, differential diagnosis towards an individual program. In Bundesverband Legasthenie (ed.), Legasthenie. Bericht über den Europäischen Fachkongress 1990. Aachen. Bundesverband Legasthenie. Hannover, Germany, pp. 275-289.
• Arnbak, E. (1993). Er mor-femdeling mord? Et morfologisk træningsmateriale. Herning: Special-pædagogisk forlag.
• Arnbak, E. (1995). Ordtanken. Herning: Special-pædagogisk forlag.
• Arnbak, E. & Elbro, C. (1996). Opmærksomhed på ords betydningsstruktur kan støtte ordblindes udvikling af læse- og stavefærdighed. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 33, 423-436.
• Elbro, C., Rasmussen, I. & Spelling, B. (1996). Teaching reading to disabled readers: A controlled evaluation of synthetic speech feedback. Scandinavian Journal of Psychology, 37, 140-155. (Også på dansk som Syntetisk tale som hjælp for læsehandicappede). København: Læsepædagogen, Pædagogisk forskningsrapport nr. 56.
• Elbro, C. & Arnbak, E. (1996). The role of morpheme recognition and morphological awareness in dyslexia. Annals of Dyslexia, 46, 209-240.
• Arnbak, E., & Elbro, C. (2000). The effects of morphological awareness training on the reading and spelling skills of young dyslexics. Scandinavian Journal of Educational Research, 44(3), 229-251.

Flere undersøgelser med magnetisk ressonans scanning (MRI) har vist en lidt større tendens til symmetri mellem homologe områder i venstre og højre temporallapper blandt svært ordblinde end blandt normale læsere. En undersøgelse med funktionel hjernescanning (fMRI) er under forberedelse i samarbejde med MR-centeret ved Skejby Sygehus.

Publikationer:

• Dalby, M.A., Elbro, C. & Stødkilde-Jørgensen, H. (1998). Temporal lobe asymmetry and dyslexia: An in-vivo study using MRI. Brain and Language, 62, 51-69.
  

Projektet, som gennemførtes med støtte fra AOF's landsforbund, viste at kursisterne havde mest markante vanskeligheder med at udnytte skriftens alfabetiske princip. Mange bliver bedre læsere i løbet af en sæsons undervisning - især på hold, hvor lærerne er fagligt velkvalificerede.

Publikationer:

• Nielsen, I. & Petersen, D. K. (1992). Diavok. Et materiale der afdækker eventuelle læse- og stavevanskeligheder. København: AOF.
• Holders, B., Petersen, D. K., Borstrøm, I. & Elbro, C. (1996). Undervisning af voksne ordblinde. En undersøgelse af undervisningseffekt og lærerkvalifikationer i ordblindeundervisningen i AOF. København: Forlaget Skolepsykologi (75 sider).

Denne første landsdækkende undersøgelse af voksne danskeres funktionelle  læsefærdigheder viste meget store forskelle i voksnes læsning af dagligdags tekster. Ca. 12% (420.000) voksne havde vanskeligheder med mindst halvdelen af teksttyperne i undersøgelsen. (Støttet af Egmont Fonden og Undervisningsministeriet).

Publikationer:

• Elbro, C., Møller, S., & Nielsen, E. M. (1991). Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af 18 - 67-åriges læsning af dagligdags tekster. Projekt Læsning og Undervisningsministeriet.
• Møller, S. & Elbro, C. (1992). Ufaglærtes læsning. En undersøgelse af ufaglærte arbejderes læsning set i relation til andre voksnes læsning. København: Specialarbejderforbundet i Danmark SID.
• Elbro, C. (1994). Funktionelle læsefærdigheder. Afgrænsning af begrebet og nogle resultater fra en dansk undersøgelse. I: B. E. Hagtvet m.fl. (red.), Ferdigheter i fare? Om lesing og skriving i dagens samfunn. Oslo: Ad notam Gyldendal.
• Elbro, C., Møller, S., & Nielsen, E. M. (1995). Functional reading difficulties in Denmark. A study of adult reading of common texts. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal, 7, 257-276.

Voksne danskeres læsefærdigheder: International sammenligning (SIALS)

Center for Læseforskning deltager som konsulent ved den anden undersøgelse af voksne danskeres læsefærdigheder, som gennemføres internationalt (SIALS). (Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut støttes af Undervisningsministeriet, 1997-1999).