7.-10. klasse

I dette projekt er der udviklet og afprøvet test til afdækning af ordblindhed blandt børn og unge med begrænset dansk ordforråd. Anna Steenberg Gellert, Mette Stidsen og Carsten Elbro fra Center for Læseforskning har stået for den empiriske del af projektet. Testmaterialer og projektrapport om den gennemførte udvikling og afprøvning er afleveret til Børne- og Undervisningsministeriet, som har finansieret projektet.

Publikationer:

• Gellert, A. S., Elbro, C., & Stidsen, M. (2024). Rapport om projekt vedrørende udvikling og afprøvning af ordblindetest til elever med begrænset dansk ordforråd. Center for Læseforskning, Københavns Universitet.

Udsendelse af nyt testmateriale afhænger af Børne- og Undervisningsministeriet. Alle spørgsmål vedrørende dette skal rettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Ved Center for Læseforskning i samarbejde med Dorthe Klint Petersen og Elisabeth Arnbak (DPU)

Finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning

Projektet udvikler en digital ordblindetest til brug på tværs af uddannelser – fra folkeskolens 3. klasse til lange videregående uddannelser. Ordblindetesten skal give en pålidelig, letanvendt vurdering af deltagerens (testelevens) færdigheder i at udnytte skriftens fundamentale lydprincip (fonematiske princip) i både læsning og stavning. Den placerer alle præstationer på én og samme skala og tilbyder eksternt validerede forslag til afgrænsning af ordblindhed på 10 forskellige klasse- og uddannelsesniveauer. Afgrænsningen bliver valideret bl.a. ved sammenligning med den nuværende afgrænsningspraksis.

Publikationer:

• Elbro, C. (2012). Den helt entydige ordblindetest. Ordblindhed i teori og praksis. In L. Pøhler (Ed.), Dysleksi - en fælles nordisk udfordring (pp. 11-21). København: Landsforeningen af Læsepædagoger.

Projektet drejede sig om konsekvenserne af læsevanskeligheder ved slutningen af 9. klasse. Læse- og stavefærdighederne blev undersøgt blandt 417 elever fra folkeskoler, efterskoler og en specialskole for ordblinde. Ved efterundersøgelsen et halvt år senere viste der sig meget store forskelle mellem en gruppe af de dårligste læsere (n = 53) og en gruppe middelgode læsere (n = 57), idet ingen af de dårlige læsere havde valgt en gymnasial uddannelse, hvorimod dette var tilfældet for godt halvdelen af de middelgode læsere. Desuden ønskede mange af de dårlige læsere, der var i gang med en erhvervsuddannelse, sig en mere praktisk lærlingeuddannelse. Derimod så de dårlige læsere mindst lige så lyst på mulighederne for at få deres ønskejob som de middelgode læsere. Den bedste enkelte prædiktor for de unges uddannelsesvalg var fonologisk omkodning vurderet ved læsning af nonord. Læsevanskeligheder blandt de unges forældre (især hos fædrene) var en bedre prædiktor for de unges læsefærdigheder (og valg af uddannelse og erhverv) end social status. Betydningen af forskelle i generelle intellektuelle færdigheder diskuteres. Undersøgelsen sætter streg under de sociale konsekvenser af dårlige læsefærdigheder. Og det anbefales at styrke undervisningstilbuddet til unge med læsevanskeligheder og at se nøje på tilgængeligheden og anvendelsen af tekster i de uddannelser, som unge med vanskeligheder typisk søger. 

Publikationer:

• Elbro, C., Haven, D., & Jandorf, B. D. (1997). Gode og dårlige læsere efter 9. klasse. Første del af en efterundersøgelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34(1), 19-42.
• Haven, D. (1998). Gode og dårlige læsere efter 9. klasse. Anden del af en efterundersøgelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 35(5/6), 454-472.

Dette projekt indeholdt i hovedsagen en effektundersøgelse af betydningen af genrekendskab for læseforståelsen. Genrekendskab opfattes som et funktionelt begreb i modsætning til et formelt begreb. Det vil sige, at der fokuseres på funktionen af tekstgenrer og funktionens betydning for tekstens organisering og struktur. Indledningsvis gennemgås relaterede internationale undersøgelser, som afdækker den genrebestemte organisering af tekster og især betydningen af genrekendskab for læseforståelsen. Deltagerne i den aktuelle effektundersøgelse var elever i 8. klasse. Der var 8 klasser i en forsøgsgruppe; mens andre 8 klasser deltog som kontrolgruppe. Forsøgsgruppen modtog undervisning i to udvalgte skriftsproglige tekstgenrer: køreplaner og avisartikler. I undersøgelsen er målt direkte effekt af undervisningen, samt overføringseffekt i to plan: dels overføring af viden om de aktuelle genrer til læsning af tekster inden for genrerne; dels overføring af viden om de aktuelle genrer til læsning af tekster fra parallelgenrer og tekster, der ikke har med de aktuelle genrer at gøre (læseforståelse generelt). Efter i alt 10 lektioner sås en direkte effekt af undervisningen i genrekendskab - i form af øget viden om genrerne. Der sås desuden en overføringseffekt til læseforståelse af rigtige køreplaner og en lidt svagere effekt til læseforståelse af avisartikler, samt en overføringseffekt til utrænede, parallelle genrer og til læseforståelse af disse. Der kunne imidlertid ikke registreres effekt på en standardiseret læseforståelsestest med helt andre tekstgenrer.

Publikationer:

• Knudsen, L. (2003). Læseforståelse og tekstgenrer. København: Landsforeningen af Læsepædagoger. Læserapport 37.
• Knudsen, L. (undervejs). Faglige tekstgenrer i folkeskolens ældste klasser. En effektundersøgelse af betydningen af forbedret genrekendskab. København: L & R Uddannelse.

Formålet med projektet er generelt at undersøge, hvilke delfærdigheder der bedst forklarer variationen i elevers læseforståelse, når de læser fagtekster, og når de læser dagligdags tekster. Hvis man i folkeskolens ældste klasser skal arbejde målrettet med at forbedre elevernes læseforståelse, er det afgørende at have indgående kendskab til, hvilke delfærdigheder der især har betydning for elevernes læseforståelse. Projektet er udformet for at belyse dette spørgsmål. Eleverne i undersøgelsen er fra folkeskolens ældste klasser. Der har været afviklet en lignende undersøgelse med elever i ungdomsuddannelserne.

Elevernes læseforståelse af dagligdags tekster og fagtekster fra fagene historie og biologi blev afdækket på fire forskellige klassetrin. I alt deltog 512 elever fra 7., 8., 9. og 10. klasse i undersøgelsen. Ud over læseforståelsesprøverne afdækkedes elevernes læsning af enkeltord, deres almene ordkendskab og deres ordkendskab i fagene biologi og historie. Ordkendskabsprøverne er alle nyudviklede prøver. Endelig blev elevernes kendskab til forskellige tekstgenrer afdækket med en genrekendskabstest, og elevernes almene problemløsningsfærdigheder blev afdækket. På nuværende tidspunkt har vi afsluttet dataindsamlingen i dette delprojekt, og dataanalyser og rapportering vil finde sted i løbet af 2005.

Publikationer:

• Gellert, A. (1999). Hvordan kan man forudsige forskelle i elevers læseforståelse af faglige uddannelsestekster? Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 5-6, 395-418.

God tekstforståelse forudsætter, at læseren kender betydningen af de væsentlige ord i teksten. Adskillige undersøgelser har da også vist, at læserens ordforråd er en vigtig indikator for læseforståelsen (oversigt i Beck & McKeown, 1991, se også projekterne "Faglig læsning i ungdomsuddannelserne" og "Årsgagsforholdet mellem ordkendskab og læseforståelse").

Sammenhængen mellem ordkendskab og læseforståelse rejser spørgsmålet, om undervisning i tilegnelse af ord og begreber kan føre til en bedre læseforståelse. Dette spørgsmål er i den internationale forskning primært belyst gennem undersøgelser, hvor man har målt effekten af direkte instruktion i specifikke ords betydning på efterfølgende læseforståelse af tekster, som indeholdt disse ord. Overføringseffekten af denne type undervisning til andre ord og tekster er dog meget beskeden (Stahl & Fairbanks, 1986).

En anden indfaldsvinkel til ordforrådsundervisning er at stimulere læserens selvstændige tilegnelse af ord og begreber igennem læsning. Læseren kan anvende forskellige strategier til at lære nye ord under læsningen, f.eks. at udnytte konteksten eller at analysere ukendte ord morfologisk. Læseren kan også afbryde læsningen og slå ordet op i en ordbog. Ikke alle læsere er dog lige gode til at benytte sig af disse strategier, og derfor må en undervisning i disse strategier formodes at have effekt på ordkendskabet. Metakognitive og metalingvistiske færdigheder spiller en rolle for, hvor effektivt læseren udnytter strategierne (Nagy & Scott, 2000), og disse aspekter bør derfor også indgå i undervisningen. Læseren skal være opmærksom på, hvornår han ikke kender et ord eller ikke kender det godt nok, hvilke ord der er væsentlige i teksten, og hvilke strategier han kan bruge til at udvide sit kendskab til ordenes betydning og brug. Effekten af undervisning i læserens selvstændige tilegnelse af nye ord og begreber under læsning er kun sparsomt undersøgt (oversigt i Blachowicz & Fisher, 2000). Der er så vidt vi ved heller ikke udarbejdet danske undervisningsmaterialer på området.

Formålet med projektet er derfor at udvikle en metode til undervisning i én eller flere strategier, som kan bruges til selvstændig indlæring af ord og begreber under læsning, og efterfølgende at afprøve dette materiale i en effektundersøgelse. Fokus vil sandsynligvis ligge på metakognitive aspekter og træning i udnyttelse af konteksten til forståelse af ords betydning.

Undersøgelsen er gennemført på folkeskolens 8. klassetrin. Effekten af træningen vil blive vurderet på de direkte involverede færdigheder og på ordkendskab samt læseforståelse. Der vil især blive fokuseret på, hvad de svageste læsere får ud af undervisningen.

Projektet er i sidste fase af dataanalyser og rapportskrivning.

Publikationer:

• Gellert, A. (2003). Ordkendskab og læseforståelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(1), 55-70.
• Shkoza, B. H. (2003). Undervisning i ordkendskab. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 40(1), 32-54.