Læse- og stavefærdigheder og deres betydning for unges uddannelsesvalg efter 9. kl.

Projektet drejede sig om konsekvenserne af læsevanskeligheder ved slutningen af 9. klasse. Læse- og stavefærdighederne blev undersøgt blandt 417 elever fra folkeskoler, efterskoler og en specialskole for ordblinde. Ved efterundersøgelsen et halvt år senere viste der sig meget store forskelle mellem en gruppe af de dårligste læsere (n = 53) og en gruppe middelgode læsere (n = 57), idet ingen af de dårlige læsere havde valgt en gymnasial uddannelse, hvorimod dette var tilfældet for godt halvdelen af de middelgode læsere. Desuden ønskede mange af de dårlige læsere, der var i gang med en erhvervsuddannelse, sig en mere praktisk lærlingeuddannelse. Derimod så de dårlige læsere mindst lige så lyst på mulighederne for at få deres ønskejob som de middelgode læsere. Den bedste enkelte prædiktor for de unges uddannelsesvalg var fonologisk omkodning vurderet ved læsning af nonord. Læsevanskeligheder blandt de unges forældre (især hos fædrene) var en bedre prædiktor for de unges læsefærdigheder (og valg af uddannelse og erhverv) end social status. Betydningen af forskelle i generelle intellektuelle færdigheder diskuteres. Undersøgelsen sætter streg under de sociale konsekvenser af dårlige læsefærdigheder. Og det anbefales at styrke undervisningstilbuddet til unge med læsevanskeligheder og at se nøje på tilgængeligheden og anvendelsen af tekster i de uddannelser, som unge med vanskeligheder typisk søger. 

Elbro, C., Haven, D., & Jandorf, B. D. (1997). Gode og dårlige læsere efter 9. klasse. Første del af en efterundersøgelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 34(1), 19-42.

Haven, D. (1998). Gode og dårlige læsere efter 9. klasse. Anden del af en efterundersøgelse. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 35(5/6), 454-472.