Om ordlisterne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Test > Elbros ordlister > Om ordlisterne

Om "Elbros ordlister"

Hvilke færdigheder afdækker ordlisterne?

Ordlisterne er beregnet til individuel undersøgelse af læsefærdigheder, fx ved mistanke om ordblindhed (dysleksi). Der er sammenlignelige lister med rigtige ord og nonsensord. 

Læsning af enkeltord - uden støtte i en tekstsammenhæng - er en helt central færdighed i læsning. Man bliver ikke en sikker læser uden. Ordblinde er netop usikre læsere af enkeltord, men ofte relativt bedre til at læse sammenhængende tekst.

Læsning af nonsensord kræver, at man udnytter skriftens lydprincip (fonematiske princip), så man kan forbinde bogstaverne med deres lyde. Problemer med dette er den mest almindelige årsag til vanskeligheder med at lære at læse, især ved ordblindhed. Langsom og upræcis udnyttelse af lydprincippet er kernen i ordblindes (dyslektikeres) læseproblemer. Og ordblinde har derfor endnu større vanskeligheder med nonsensord end med rigtige ord. Ordlisterne er lavet med sigte på en sammenligning af læsning af enkeltord og nonsensord.

Hvem kan ordlisterne anvendes til?

I forbindelse med læsecenterets forskning har ordlisterne været brugt fra slutningen af 1. klasse og op til voksne. Ordlisterne har vist sig at være meget følsomme ved læsevanskeligheder. Således klarer normallæsere i 2.-3. klasse nonsensordene bedre end samtlige andre grupper med læsevanskeligheder – også bedre end voksne med læsevanskeligheder.

Voksne uden læsevanskeligheder kan læse ca. 60 nonsensord rigtigt pr. minut. En læsehastighed under ca. 40 rigtigt læste nonsensord pr. minut tyder på større eller mindre vanskeligheder hos voksne. Der er et meget klart skel mellem voksne med vanskeligheder med at lære at læse og voksne uden vanskeligheder (Elbro, Nielsen & Petersen,1994).

Beskrivelse af ordlisterne

Til 1.- 3. klasse er der ordlister med 30 ord og 30 nonsensord. Og til 2.-3. klasse og op (til voksne) er der ordlister med 40 ord og 40 nonsensord (evt. kun 20 + 20 ord).

Listerne er til individuel undersøgelse, hvor deltageren læser ord og nonsensord højt. Ordene og nonsensordene svarer til hinanden i ordlængde og struktur, således at de er direkte sammenlignelige. Ordene har en stigende sværhedsgrad og starter med ord på to bogstaver med CV-struktur og bliver op til 9 bogstaver lange. De rigtige ord er almindeligt brugte ord. Deltageren læser ordene højt og læsningen optages. Dette giver mulighed for både at vurdere præcisionen af læsningen, hastigheden samt et samlet effektmål, hvor der tages højde for både præcision og hastighed. Højtlæsning af ord har endvidere den fordel, at det er muligt at lave en kvalitativ analyse af fejllæsninger.

Ordlisternes testkvalitet

Højtlæsning af enkeltord er nok den mest pålidelige vej til indsigt i læseres færdigheder i ordafkodning. Korrelationen mellem de to lister med 20 nonsensord hver var 0,86 (dvs. meget høj) i en undersøgelse af voksne med (Elbro m.fl., 1994). Det tyder på høj pålidelighed (reliabilitet). Også gyldigheden (validiteten) er høj, idet der er en meget tæt overensstemmelse mellem konstaterede vanskeligheder med at lære at læse – og vanskeligheder med læsning af listerne med nonsensord.

Det er klart, at pålideligheden er lidt lavere, hvis man kun bruger halvdelen af ordlisterne (de 20 + 20 ord). Men resultaterne må i øvrigt forventes at være de samme, da der ikke er signifikant forskel på sværhedsgraden af første og anden liste med rigtige ord – eller på første og anden liste med nonsensord.

Ordlisterne er ikke undervisningsmateriale

Ordlisterne er lavet til at undersøge læsefærdigheder med, ikke til at undervise i læsning. Og ordlisterne må ikke opfattes som en opfordring til at anvende nonsensord i undervisningen i noget videre omfang. Undervisning i skriftens lydprincip kan fx foregå med læsning og stavning af lydrette ord.

Tilbage